De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 3 saaledes alt tydede godt, blev der umiddelbart efter rettet en Række nærgaaende Angreb paa Styrelsen fra en af Foreningens Stiftere, og da disse Angreb fortsattes med stigende Heftighed gennem de følgende Aaringer, foranledigede Direktionen tilsidst en offentlig Undersøgelse anstillet i Marts 1855. Dennes Resultat faldt saa- ledes ud, at Ledelsen derigennem fik den stolleste Oprejsning. Ved Loven af 19. Februar 1861 standsede Lovgivningsmagten Dannelsen af nye Foreninger i Henhold til Loven af 1850, men gav til Gengæld de bestaaende Kre- ditforeninger en stor Lettelse, nemlig Indførelsen af Serier, saaledes at det solida- riske Ansvar kun omfatter de Interessenter, der hører til den samme Serie eller Af- deling, hvilken altsaa paa en Maade kommer til at danne en Forening indenfor Foreningen med egne Panteforskrivninger og egne Obligationer. »Østifterne« benyttede strax denne Bestemmelse, lod de indtil den 31. Marts 1862 indtraadte Medlemmer danne en 1. Serie, som dermed afsluttedes, hvorefter ny til- trædende Medlemmer skulde organiseres i nye, selvstændige Serier med en Hoved- stol af mindst 10 Mill. Kr. Foreningens 1. Serie havde ved sin Slutning ydet Laan til Beløb af 28,4 Mill. Kr. — Foreningens 2. Serie sluttedes den 31. Marts 1871, altsaa efter 9 Aars Forløb, med en samlet Laanesum af 26,3 Mill. Kr, hvorimod den 3. Serie kun blev 4 Aar gammel paa Grund af Møntforandringen; den afsluttedes den 31. Marts 1875 med 23,2 Mill. Kr. Foreningens 4. Serie sluttedes den 31. Marts 1884 med et Laanebeløb af ialt 64 Mill. Kr. Hermed var Udlaanenes samlede Hovedstol naaet op til den enorme Størrelse af 122,3 Mill. Kr. Dette muliggjorde en forholdsvis billigere Administration, og Medlemsbidraget hertil blev derfor ved Aabningen af 5. Serie for denne nedsat til 16 Øre aarlig pr. 100 Kr. Hovedstol (oprindelig 25 Øre). En endnu større og be- tydningsfuldere Forskel mellem den nye og de ældre Serier var dog den, at Medlem- mernes aarlige Ydelse for 5. Series Vedkommende nedsattes fra 5 % (4 % Rente + 1 °/0 Am.) til 41/, °/o °g altsaa blev V2 °/0 lavere end for de tidligere Serier. Den ordinære Amortisationstid, der hidtil havde været ca. 46 Aar, blev derved forlænget til ca. 64 Aar. Den nye Series 4 % Obligationer aabnede med en Børskurs af 94y2, men i 1886 naaede alle Serierne op i Pari og endog derover. Disse og de nærmest følgende Aar var en Pengerigelighedens Periode, hvori Kapitalen forsigtig trak sig saa meget som muligt bort fra Erhvervslivet, der led under daarlige Tider, og søgte solide rentebærende Papirer, selv til lavere Rente end tidligere almindeligt. Under disse Omstændigheder blev det ikke alene muligt at nedsætte Obligations-Renten, men ogsaa yderligere at forlænge Amortisationsperioden uden at trykke Kurserne. Denne Situation benyttedes da i Januar 1887 til i 5. Serie at oprette en ny Afdeling, hvori Renten kun blev 3 */2 °/0 og Ydelsen 4 °/0 aarlig, saa at Amortisationstiden blev ca. 69 *4 Aar. Naar man genkalder i Erindringen, at Amortisations-Institutets oprindelige Me- ning og Maal var at faa den paa en Ejendom hvilende Pantekredil afviklet i et Tidsrum, der svarer til den normale Levealder, maa det vel indrømmes, at man unægtelig herved var kommen betænkelig nær op til »Støvets Aar«. Men i Slutnin- gen af 80erne var det økonomiske Tryk, der hvilede paa Landejendomsbesidderne, saa knugende stærkt, at det er forstaaeligt, man fra disses Side paa alle Omraader søgte at skaffe sig Lettelser og Lempelser uden Henblik paa en fjernere Fremtid, »Synd mod Nutiden er Dødssynd«, har jo Bismarck en Gang sagt.