De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

22 PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN landske Værdipapirer belaantes, nye Foretagender fik Forskud og Driftsmidler — og allerede 15 Maaneder efter sin Dannelse nedsatte Privatbanken sin Diskonto- Rate til 3l/2 °/o (V2 % under Nationalbankens), det første Tilfælde af en Notering under 4 °/0 her i Landet, og viste saaledes noksom, hvor billigt der bankmæssig kunde arbejdes under rigelige Pengeforhold. Nu synes alt dette saa selvfølgeligt, nu Alle forlængst er bievne tvungne til at følge efter og gøre ligedan; men den Gang var det noget af en Bedrift — lige fra selve Bankens Stiftelse og til hele Maaden, hvorpaa den startede sin Forretning! Et Barn var den af en Opsvingsperiode, den største Danmark i Mands Minde havde haft. En gylden Tid — gylden af Californiens og Avstraliens nyfundne Guld, gylden af vort rige Korn i Markens Muld, som betaltes med Krimkrigens svimlende Priser — en lys og kæk Tid, der løftede, hvad der var tungt, med legende Lethed. Og af denne F'ødsels-Time bærer da ogsaa Privatbanken Præg igennem hele sin Historie: hver Gang den store Konjunkturs Bølge hæver sig paany, saa løfter den Femtiaars-Opsvingets Barn og Bank opad og fremad som den forreste i Sejlerlaget, først paa Fart og først i Havn! Dog til Held for det unge Foretagende fik det lige strax i sit allerførste Opløb lært, at Forsigtighed ej alene er en Borgmester-, men ogsaa en Bank-Dyd. Det var en Kreds af højtansete Børsmænd med Etatsraad Broberg i Spidsen, der stiftede Privatbanken — som derfor ogsaa altid har været den Bank, der lige- som stod selve Børsen nærmest. Tietgen blev engageret til Direktør fra 1. Juni 1857, hvorpaa der udstedtes Indbydelse til Tegning af Aktiekapitalen; der blev tegnet om- trent y2 Mill. Rdl., men Stifterne supplerede den til 2 Mill. Den 2. November aabnede Banken med en indbetalt Aktiekapital af 1,100,000 Rdl. paa første Sal i Lund & Thorsens Ejendom paa Amagertorv. Allerede inden Maaneden sluttede, var der indsat paa Folio og som Indlaan ca. 1,150,000 Rdl. Da naaede den store Verdenskrise Danmark, hvor den tilstundende December Termin yderligere øgede Forlegenheden. Saa at sige Enhver fik nu Brug for sin disponible Kapital, og paa faa Dage svandt Indskudene ind til 400,000 Rdl. Under saa vanskelige og vovelige For- hold maatte der naturligvis disponeres over Midlerne med den størst mulige Var- somhed og fremfor alt stadig sørges for en rigelig Kassebeholdning. Denne Opgave blev da ogsaa løst med saa stor Omtanke og Forsigtighed, at Banken endog kunde hjælpe den »midlertidige Laanekasse« — som Staten ved Lov af 19. December s. A. fik oprettet i Hui og Hast for at redde Landet over Pengekrisen — da denne selv trængte til Kontanter i Stedet for de den af Øresundsfonden overladte Sterling-Vexler. Et Coup, som strax vandt Banken og dens unge Styrer stort Ry! Først efter at den følgende Juni Termin (1858) var overstaaet, kunde normal Bank-Disposition over de da tilbagestrømmende Folio- (og Indlaans-) Midler tage sin Begyndelse (Kassebeholdningens Gennemsnits-Saldo gik da ogsaa fra 754,000 Rdl. i Juli ned til 336,000 Rdl. i September ved en Indlaans-Masse af 2,8 Mill. Rdl.). Og fra nu af gaar Privatbanken ind i en Periode af jævn, stadig Væxt. Treserne igennem tilførte et fremadskridende Forretningsliv med faa Afbrydelser Banken en stedse stigende Virksomhed, og extra tjentes der Penge ved heldig Deltagelse i den norske Hypothekbanks Laan af 1860 og 1863, det norske Statslaan af 1863, det svenske Statslaan af 1865 og 1866, det hamborgske Jernbanelaan af 1868 og Tegningen af Anlægs-Kapitalen til den Sydsjællandske Bane s. A. Den ulykkelige Krig i 1864 gav