De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

26 PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN ske Sukkerfabriker«, ligesom ogsaa Banken i det samme Aar tog Del i Tilvejebrin- gelsen af det Nordvestsjællandske og de Lolland-Falsterske Jernbaneanlæg. Naar der til Indtægterne ved alle disse store nye Foretagenders Oprettelse og Financiering kom, hvad hine gode Aars økonomiske Liv og Handelsrøre indbragte Banken, var det intet Under, at den tjente stolte Penge. I 1871 var saaledes Fortje- nesten hele 722,000 Rdl., og Aktierne steg derfor til en saadan Højde, at det blev muligt at udvide Bankens Kapital fra 4 til 6 Mill. Rdl. og faa afsat de nye Aktier til en Kurs af 140, hvorved Reservefonden, der da var stegen til c. 363,000 Rdl., nu med ét Slag bragtes op til 1 Mill. Rdl. (2 Mill. Kr.), foruden at der til »Vindens og Tabs- Konto« henlagdes c. 175,000 Rdl. (350,000 Kr.) — ogsaa kunde der dog samtidig giveset Udbytte af 11 °/0! I 1872 gav dernæst Tegningen af det store franske Statslaan efter Krigen, hvorpaa Privatbanken var bemyndiget af den franske Regering til at mod- tage Subskription for Skandinavien, stor extra Provisions-Indtægt, og Udbyttet blev dette Aar 82/3 %. Ogsaa paa anden Vis gav Bankens Trivsel og Fremgang sig i disse Aar Udtryk: i 1869 købtes Ejendommen Nr. 28 paa Kongens Nytorv, hvor »Østre Afdeling« aab- nedes den 2. November 1870, det følgende Aar erhvervedes Hjørneejendommen Nr. 7 i Nygade, hvor »Vestre Afdeling« aabnedes den 1. Januar 1873. Med 1873 fik man en Fornemmelse af de kommende Brydninger — direkte »berørte« vel Wiener-Krisen »ikkun i ringe Grad Handels- og Pengeforlioldene hos os«, som det hedder i Bankens Beretning for Aaret, men det kunde dog ikke være andet, end der herhjemme listede sig »en Stemning af Usikkerhed« ind efterhaanden, og den stadig svingende Diskonto vanskeliggiorde ogsaa alle Bankdispositioner. Men det følgende Aar, hvori Banken deltog i det norske Statslaan af s. A., den svenske Rigshypothekbanks Laan og sammen med den i 1871 nystiftede Landmandsbank overtog 12 Mill. Kr. af det svenske Statslaan af 1872, gav igen rundelig Indtægt, saa Udbyttet kunde sættes til hele 8 %. Dog dermed var »Nevadas flotte Dage« for denne Gang uigenkaldelig forbi, og de følgende Aar op til 1879 blev næsten noget af en Trængselstid for Banken. Der hvilede et stort og stadigt Tryk over hele Forretningsverdenen, alle Værdier gik ned, alle Kurser faldt — og under den almindelig raadende Misstemning i hele Er- hvervslivet samledes nu alle Sortseere og Forsigtig-Petere, alle Tietgens Fjender og Misundere, alle »kloge Høns«, netop kloge nok til nu at finde et Korn, naar Tietgen før havde fundet hele Rigdoms-Dynger. De samledes i fælles Gnavenlied og Mistro overfor Privatbanken og Tietgens »Gründerier«, og paa Generalforsamling efter Ge- neralforsamling ivrede man for at tvinge Styrelsen ti] at realisere en stor Behold- ning af Telegraf-Aktier, Banken just var kommen i Besiddelse af, og hvis Kurs den samme Tvivl og Mistillid efterhaanden fik drevet kunstigt ned fra 274 Kr. (Pari: 180) til 120 å 130, skønt Selskabets Udbytte i disse Aar (1876—77) var 6,4 %, og Reservefonden siden 1874 var voxel med henimod 1 Mill. Kr. (fra godt til P/a Mill.). Banken maatte da ogsaa tilsidst afskrive o. 2 Mill. Kroner (500,000 + 1,600,000) paa sin Reservefond, der saaledes saa at sige helt gik tabt (31/i2 1875: 72,540 Kr.). 1878 lykkedes det Tietgen at afsætte de paagældende Aktier i Paris til en Kurs af 144 Kr. — nu staar de, som bekendt, i c. 430 Kr., og saavel »Store Nordiske« som saa at sige alle de øvrige »Tietgenske Foretagender« vides nu af alle at være de bedst mulige