De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN Kunder, en Bank kan ønske sig. Den efterfølgende Tid har saaledes forlængst slaa- ende godtgjort, hvor ussel og kortsynet hele hin Tvivl og Modstand var. Men Modstanden blev brudt og Tvivlen bortvejret. Og siden da har Privatban- kens Virksomhed, selv under de vanskeligste Forhold, altid og uforanderlig staaet under Tillidens Tegn. * * * Ikke saasnart bedres Tiderne, før Tietgen strax tager lykkelig fat. I 1880 delta- ger Banken med Held i et norsk og svensk 4 % Statslaan, i 1881 stiftes »De danske Spritfabriker« og »Thingvalla Dampskibsselskab«, 1882 »Kjøbenhavns Telefon-Sel- skab«. Det sidstnævnte Aar kunde Banken fejre sit 25-Aars-Jubilæum i den trygge Følelse af vel overstaaede Genvordigheder — den gav cl. A. 5*4 % i Udbytte, dens Virkemidler var naaede op til henimod 40 Mill. Kr. fra de beskedne c. 4 Mill. Kr., hvormed der var begyndt, og til Trods for de den paatvungne store Tab, havde den nu samlet sig en ny Reservefond paa 224,000 Kr. og kunde hertil extra henlægge 50,000 Kroner. De følgende Aar 1883—87 var de dalende Prisers og den faldende Rentefods Aar — Penge blev rigelige, Alverden converterede. I 1886 overtog Privatbanken % af de i Anledning af den danske Statsgælds-Con vertering udstedte nye danske 3x/2 % Statsobligationer, og s. A. deltog den i en Række andre 3x/2 % Laan (svenske og norske Statslaan, Kjøbenhavns Kommune-Laan osv.). I 1887 nedsatte Banken den 12. Maj Diskontoen til 2% % — et Lavpunkt, der indtil da var ukendt herhjemme. S. A. bistod Banken ved forskellige Converteringer af danske Kreditforenings-Obli- gationer. I 1888 blev efter den lange forudgaaende Forretningsstilhed Handelsrøret igen livligere og mere indbringende, — Privatbanken gav strax 7 % og dannede en ny særlig Reservefond paa 125,000 (dens normale var da 534,000 Kr.). I 1889 steg Di- videnden endog til 7x/2 % — samme Aar fulgte nye Converteringer af Kreditfor- enings-Obligationer. I 1891 aabnede Banken Tegning paa »De Forenede Bryggeriers« 5 °/0 Obligationer og deltog i det 3 % russiske Statslaan, i 1892 endvidere i Kjøben- havns Kommunes 4 % Loan af s. A. 1894 afsluttede den danske Stat ved Bankens Mellemkomst et stort 3 % Laan, som den 18. December emitteredes i Paris og London og dér til Trods for den høje Kurs strax overtegnedes flere Gange. Den derved skabte Pengerigelighed herhjemme muliggjorde saa atter den store Conver- tering af Kreditforenings-Obligationer, der fandt Sted i 1895, og hvori selvfølgelig og- saa Privatbanken var engageret. Udbyttet blev hint Aar 772 %• Med 1896 begyndte en ny økonomisk Opgangs-Periode, der i rigt Maal kom Banken til Gode. Tietgen kunde dette Aar, mæt af Hæder og træt af Arbejde, trække sig tilbage med den Bevidsthed, at Privatbanken nu stod som en Institution, en klippefast og fremtidstryg Institution. Og de Aar, der er gaaede siden da, har da ogsaa alt tilfulde godtgjort, at den nye Æra bygger paa en sejrrig Traditions faste Fundament. I 1897 kunde Banken af sin Aarsfortjeneste, altsaa uden en Gang at ty til sin Extra-Reservefond, afskrive 600,000 Kroners Tab paa »Thingvalla«, og i 1898 kunde den paa samme Vis afskrive henved 200,000 Kr. paa sin ombyggede Ejendom paa Kongens Nytorv og dog give 8 % i Udbytte. I 1899, Lock-out’ens Aar, kunde den, foruden atter at give 8 %, udvide sin Aktiekapital med 6 Mill. Kr.