De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

30 PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN til 18 Mill. Kr., og af den ved Emissionen af de nye Aktier indvundne Netto-For- tjeneste bringe sin Reservefond op til o. 3 Mill. Kr. — og samtidig købe »de sex Søstre«! I 1900 deltog den i det 31/2 % danske 12 Mill. Kroners Statslaan og i Aktie-Tegningen til »Kjøbenhavns Laane- og Diskonto-Bank« og »Det Østasiatiske Kompagni«, i 1901 i det 3% % danske Statslaan paa 43 Mill. Frcs. og det 4 °/o Kjøbenhavnske Kommunelaan paa 171 Mill. £ samt i Aktie-Tegningen til »Frederiks- berg Sporvejs- og Elektricitets-Aktieselskab« m. fl. — 1902 deltog Banken i: det norske 3V2 °/o Statslaan af 1902 paa 50,6 Mill. Frcs. og Kjøbenhavns 3y2 % Kommune-Laan paa 27,8 Mill. Frcs., ligesom den s. A. medvirkede ved Dannelsen af »Mogensen & Dessaus Væverier« i Odense og Ordningen af Obligations-Laanet i »De kjøben- havnske Sporveje«. I 1903 udvidedes endelig Aktiekapitalen til 27 Mill. Kr., og med den indvundne Overkurs bragtes Bankens Reservefonds op til o. 4 Mill. Kr., saa at nu den i sin Tid tabte Reservefond ej alene er genvunden, men mer end fordoblet. At Banken ende- lig ogsaa i de sidste to Aar paany har deltaget i en Række betydningsfulde Emis- sioner, turde være Offentligheden i frisk Minde. ♦ £ * Privatbankens Historie afspejler tydeligere end nogen anden Banks herhjemme — selv Nationalbanken ikke undtagen — de sidste halvthundrede Aars økonomiske Bølgegang. Dette hænger sammen med, at dens Historie i højere Grad end nogen anden af vore Bankers er falden sammen med de danske Byerhvervs Historie. Intet andet Pengeinstitut herhjemme har grebet saa skabende, saa direkte medvirkende ind i dansk Erhvervsliv — omgivet af en hel Flotille af stolte Foretagender er det stævnet ind i det tyvende Aarhundrede. Men medens Banken saaledes har blæst Livets Aande i mange selvstændige Skab- ninger, har den selv sat sin Ære og sit Mesterskab i Begrænsningens Kunst: ved nemlig kun at ville være en Bank, hverken Sparekasse eller Kreditforening, men netop slet og ret en Bank. Just derved har den ogsaa naaet her i Hovedstaden at blive Banken par excel- lence. Den har holdt strengt fast ved sit almene Samfundsformaal: »at fremme Handel og Omsætning«, og heri, kun heri og nelop heri, søgt sin Berettigelse og sin Fortje- neste — »Fortjeneste« i Ordets dobbelte Betydning. Den har følt sig knyttet til For- retningsverdenen og derfor gladelig overladt Landbruget og dets Pantelaan til Kre- ditforeningerne, Forrentningen af de egentlige Sparemidler til Sparekasserne, i aaben Erkendelse af begge disse Institutioners Fortræffelighed hver paa sit Omraade. Det har overhovedet ikke været Privatbanken om at gøre blot at lave den mest mulige Geschäft og skrabe de flest mulige Midler til sig — den har derfor altid holdt sig fornem og velvillig tilbage fra al Filial-Deltagelse i den lokale Provins- Omsætning, for saaledes ej at suge Købstædernes egne Kapitaler bort fra deres na- turlige Virkefelt. Og disse Tietgenske Principer er Banken da i sin sidste, Efter-Tietgenske Fase forbleven lige tro, uden at lade sig hverken skræmme eller friste af andre Pengeinstituters Exempel. * ■?: Bankraadet bestaar f. T. af følgende Medlemmer: Etatsraad, Grosserer Wm. Th. Malling (Formand), Hs. Excell. Justitiarius i Højesteret P. F. Koch (Næstformand), $0