De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

44 SPAREKASSEN FOR KJØBENHAVN OG OMEGN i Nationalbanken. Den sidstnævnte havde til en Begyndelse haft Brug for alt det Sølv, den kunde faa fat i, og derfor gerne modtaget Sparekassens rede Indskud — Sed- delpengene gik i Statskassen —, men efterhaanden som Trangen til Sølvet tog af, blev den høje Forrentning nier og mer en trykkende Byrde for Banken. I Juni 1828 sagde den derfor ej alene »Stop«, men opsagde ovenikøbet et Par Hundrede- tusinde Rigsdaler til Udbetaling. Man prøvede at forhandle sig til Rette, men Ban- ken blev ved sit: herefter vilde den kun give 3 % i Rente. Og dermed var da Spa- rekassen stillet overfor en hel ny Situation. Bankens Holdning var i og for sig saa meget mere berettiget, som det stod Alle, ogsaa Sparekassens egen Direktion, fuldkommen klart, at der forlængst i stort Omfang var blevet gjort Brud paa den Forudsætning, hvorunder Forrentnings-Til- sagnet var givet fra Bankens Side. Det havde jo, som vi har hørt, været Meningen at ophjælpe Sparsommeligheden i »de lavere Folkeklasser«, at frugtbargøre Fattig- mands Spareskærv. Men alskens Forretningsfolk Byen rundt havde ikke været længe om at opdage, at den nye Kasse udmærket kunde bruges af dem til at skaffe sig gode Renter af de disponible Kapitaler, de ikke i Øjeblikket havde Brug for — den nu herhjemme saa almindelige Benyttelse af en Sparekasse som Bank var m. a. 0. allerede den Gang i fuldt Flor, i hvilken Henseende man jo ogsaa vel maa erindre, at der intet andet privat Pengeinstitut fandtes. Nationalbanken gav slet ingen Rente af Folio, men satte man sine Penge ind i den gennem Sparekassen, fik man 4 % det var for fristende. Ganske vist kunde der i Sparekassen kun indsættes 100 Kr. ad Gangen, men denne og lignende Bestemmelser kunde jo altid med Lethed om- gaas, da det jo dog vilde vise sig praktisk ugørligt at inkvirere Indskyderne om deres Øjemed og Arten af deres Penge. Fra Direktionens Side var man meget betænkelig overfor denne Udvikling, Aar. efter Aar havde man i Bemærkningerne til Regnskabet formanet Almenheden om, at Sparekassen kun var til Opsamling af egentlige Sparemidler. Derfor syntes nu og- saa Nationalbankens Vægring ved fremtidig at give højere Rente end 3 % ligesom at aabne en Slags Udvej: ved en radikal Rentenedsættelse maatte man kunne haabe »at blive de Indskud kvit, som ikke henhøre til Sparekassen«. Man besluttede sig derfor omsider til at afslutte Sparekassens 1. Afdeling, saa at ingen yderligere Ind- skud modtoges i samme, og den 1. Maj 1830 opsagdes alle Summer paa over 500 Rdl. (1000 Kr.) Sølv til Udbetaling, saa at kun Resten blev indestaaende til 4 %’s Forrentning. Den 11. Maj s. A. aabnedes derpaa en IL Afdeling, hvori Indskudene kun forrentedes med 3 °/0 — altsaa den samme Rente, Kassen erholdt i National- banken. Dette blev da kun muligt ved, at der allerede i de 10 forløbne Aar var opsparet en Fond paa c. 36,000 Kr., hvoraf Administrationsomkostningerne nu kun- de bestrides. Der blev herved ogsaa opnaaet en Nedgang i Sparekassens Indskudsmasse: i Treaaret 1830—33 gik den c. 219,000 Kr. tilbage. Da den 4 % Forrentning standsedes helt i 1837, gik atter Kapitalen noget ned, men derpaa begynder en rask Stigning, saa at den 7 Aar efter var voxel fra c. 2 Mill, til henimod det dobbelte. Paa dette Tidspunkt besluttede man sig da til selv at overtage Frugtbargørelsen af de indsatte Midler: den 11. Februar 1844 vedtoges det i Direktionen, at der for Fremtiden skulde kunne gives Udiaan mod Prioritet eller haandfaaet Pant. Og her- med gaar altsaa Kassen egentlig først over til at blive en virkelig Sparekasse, et