De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

46 SPAREKASSEN FOR KJØBENHAVN OG OMEGN selvstændigt Pengeanbringelses-Institut. Dog i god Overensstemmelse med den For- sigtighedens Aand, som havde præget Institutionen fra dens første Dage, sørgede man for en lempelig Overgang: man tog til en Begyndelse kun Prioriteter, og endnu i 1844—45 var der ialt herpaa kim udlaant 142,500 Rdl. eller c. 7x/2 % af Sparernes samlede Tilgodehavende. Først 1858, da Statskassen definitivt ophørte med at mod- tage Penge fra Kassen til Forrentning, gik man helt over til selv at anbringe Mid- lerne, og en Del af disse blev fra nu af, foruden i de lige ovenfor nævnte Udiaan mod haandfaaet Pant, anbragt i Stats- og Kreditforenings-Obligationer eller andre lign, solide, rentebærende Effekter. Samtidig forhøjedes Indlaansrenten fra 3 til 3’/2 %. Kort i Forvejeil havde Sparekassen da netop ogsaa lidt under en pludselig stor Tilbagegang i sin Kapital, idet Krisen i Slutningen af Aaret 1857 havde tappet den for noget over l/2 Mill. Kr., hvoraf dog atter mer end Halvdelen strømmede tilbage inden Regnskabsaarets Afslutning (11. Novbr. 1858). Allerede i 1848 var Kassen Ble- ven udsat for et lignende run, idet der som Følge af Krigen blev udtaget o. 1 Mill. Kr., hvoraf en betydelig Del i Løbet af kort Tid lige efter Oprørets Udbrud. Og ligesom man den Gang var kommen ud derover uden at ty til extraordinære For- anstaltninger, endsige fremmed Bistand, saaledes gik det ogsaa i 1857: blot ved strengt at holde paa sin statutmæssige Ret til 14 Dages Opsigelse, klarede man ved egen Hjælp stolt alle Udbetalings-Vanskeligheder. Allerede i 1856 havde man maattet udvide Kontortiden til hver Dag fra Kl. 8 —10, 1859 tog man desuden Lørdag Aften med fra Kl. 6—8. Det som Følge heraf forøgede Personale satte atter Kassen i Stand til fra 1861 at beregne Renten af Indskud fra Dag til Dag, hvorhos den daglige Kontortid samtidig yderligere udvi- dedes til fra Kl. 9—1. Samme Aar erhvervede man sig et eget Lokale: efter at have flyttet rundt i Byen, først 1843 fra Domhuset til Frederiksholms Kanal, saa 1845 derfra til Hjørnet af Raadhusstræde og Brolæggerstræde, købte man sig nu Ejen- dommen Hjørnet af store og lille Helliggejststræde, lod den nedrive og indflyttede sine Kontorer i den nyopførte Bygning ved Aarsskiftet 1862, med en Kontortid af fra Kl. 9—2 samtlige Ugens Dage samt desuden Lørdag fra Kl. 6—8. Men det var ogsaa nødvendigt, at man satte Apparatet vel i Orden til at magte den Stigning i Forretningen, som nu tog sin Begyndelse. Fra c. 5 Mill. Kr. den 11. November 1860 steg Kapitalen til c. 7 Mill, den 11. November 1863, og efter at Krigen i 1864 var overstaaet, fortsattes de følgende Aar Opgangen saa støt og stadig, at Kassen ved sit 50 Aars Jubilæum i 1870 var naaet op til næsten 15 Mill. Kr., hvoraf dens egen Formue udgjorde 800,000 Kr. — løvrigt havde 1864 bragt Kassen dens eneste egentlige Krise: efter Erobringen af Äls greb en saa almindelig Frygt det store Publikum, at der alene i Løbet af de tre Dage fra den 6. til den 8. Juli ud- toges næsten Mill. Kr. eller 6 % af den hele Indskudsmasse, og hele Maane- den gav en samlet Nedgang paa o. 1 Million. Betegnende baade for Situationens truende Karakter og for Sparekassens grundmurede Anseelse er det iøvrigt, at Baron Carl Hambro, Chefen for det bekendte Bankierhus af samme Navn i London, øje- blikkelig tilbød Sparekassen at aabne den en Kredit af indtil 40,000 £ — og ikke mindre betegnende er det, at Kassen med Tak kunde afslaa dette velvillige Tilbud: ligesom tidligere lykkedes det den ogsaa denne Gang at staa Angsttiden igennem uden fremmed Hjælp. I de derpaa nærmest følgende Aar skete der tvende væsentlige Begivenheder i %