De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
igg ss= ________________________________________________________________________________ - 58 KJØBENHAVNS HANDELSBANK i. •I ogsaa Udbyttet i disse saa daarlige Landeaar var ikke mindre end 6 å 673 °/o- Selv i den Række Stilstands-Aar, som derefter varede ved lige op til 1888, ser vi den samme støtte Styrekunst stadig holde Bankens Fortjeneste oppe omkring en 572 Procents Dividende, endda Handelsrørets slæbende Gang forringede Omsætningen i alle Bankens Forretningsgrene ikke helt lidt. Nedadgaaende Vareprisers Tryk paa Produktion og Handel i Forbindelse med et Par slette Høste bragte vel i Kulmina- tions-Aaret, 1885, ogsaa Handelsbanken store Tab — Udbyttet blev d. A. kun 4 °/0 — men den af de daarlige Tider skabte Pengerigelighed og abnormt lave Rentefod herhjemme gav dog Banken delvis Erstatning: i 1886 og 1887 var nemlig Diskon- toen til Tider højere i Udlandet, saa at der med Fordel kunde købes større Poster af lange Vexler i England og Tyskland. Dividenden blev da ogsaa i disse to Aar 6 og 5 %. < Med det sidstnævnte Aar begyndte ogsaa Konverteringerne, og dermed aabnedes der paany vore Banker Lejlighed til ny Fortjeneste. Handelsbanken deltog i de fleste af disse Laane-Operationer, navnlig ogsaa i den store Kreditforenings-Gonver- tering af 1889. Nogle Maaneder herefter begyndte iøvrigt, som naturlig Følge af det genvakte Røre i Forretningslivet, Diskontoen at stige etter i Aar at have været nede paa 3 %. Da desuden Høsten saavel i 1888 som i 1889 var mindre god, krævede vor hjemlige Fedevare-Produktions stadige Stigning en usædvanlig stor Import af Korn og Foderstoffer til helt hen i 1890, hvad der yderligere bidrog til at formindske Landets flydende Kapital og drive Diskontoen og Kurserne paa fremmede Valuta’er i Vejret. Med stor Dygtighed udnyttede Handelsbanken — hvori nuværende Etats- raad Damm var indtraadt som Direktør efter Sponneck og Reimanns Død hen- holdsvis i 1887 og 1888 — disse Aaringers Situation: 1890 var saaledes Købet af Sterling-Vexler 809,000 £ mod 389,000 £ i 1888, af Mark-Vexler 5,2 Mill, mod 1,8 i 1886, af svenske og norske Vexler 2,9 Mill. Kr. mod 872,000 i 1887, endelig af Francs-Vexler 819,000 Frcs. mod 194,000 i 1888. I 1891 bragte den af det russiske Kornudførsels-Forbud fremkaldte Spekulation paany overdrevne Tilførsler og Oplag- ringer af Kornvarer, Diskontoen steg til 5 a 5x/s %, og Begæret eftei hemmed Valuta var ligeledes umaadeligt, — Markkursen naaede tilsidst op over Guldpunktet. Handelsbanken, der i 1888 havde disponeret over c. 24l/a Mill. Kr. hos sine frem- mede Korrespondenter, i 1889 omtrent over det dobbelte, kom under disse Forhold i 1891 op paa o. 68 Mill. Kr. Samtidig var Købet af Sterling-Vexler 916,000 £. Det skal strax her tilføjes, at hele denne Udvikling af Bankens Valuta-Forretning siden da er bleven uafbrudt fortsat i samme Stignings-Tempo. Allerede da Direk- tionen i 1898 fremlagde Regnskabet for Bankens 25. Aar (1897), kunde den med Stolthed henpege paa, hvorledes Omsætningen i fremmed Valuta aarlig udgjorde c. 150 Mill. Kr. eller i/i af Værdien af Landets samlede Ind- og Udførsel. Man var da for Købet af Sterling-Vexler naaet op til 1,9 Mill. £, for Francs-Vexler til 1,9 Mill. Frcs. og havde for Mark-Vexler og Vexler paa Sverige-Norge i 1895 været oppe paa henholdsvis 10,4 Mill. Rm. og 10 Mill. Kr. Det sidstnævnte Aar, ligesom ogsaa i 1893, havde Banken da ogsaa kunnet benytte den, særlig i Tyskland, noterede høje Rente til ret indbringende Report-Forretninger. Siden disse Aar er imidlertid Stig- ningen stadig vedbleven, saa at Bankens Køb af Sterling-Vexler nu drejer sig om et Beløb af o. 3 Mill. £, af Reichsmark om 34% Mill., af Francs o. 24/6 Mill. — end-