De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 69 for sit Vedkommende trykket temmelig langt ned — o: efter Datidsforhold, selvføl- gelig var alle Præmier den Gang mange Gange højere end nu — blot ved stadig at henvise til udenlandske Assurandører. Asiatisk Kompagnis Stiftelse faldt forøvrigt i et Tidsrum, hvor Handel og Skibs- fart atter blomstrede op under den energiske Kong Christian VI’s Styre. Hele dette Liv og Røre kom ogsaa Sø-Assurance-Compagniet til Gode. 1733 blev Grundfonden fordoblet (fra 1,5 Mill. Rdl. C. til 3 Mill. Rdl.), Kongen selv tegnede sig for 20,000 Rdl., Dronningen for 8,000 Rdl. Til en Begyndelse gjorde da Compagniet ogsaa gode Forretninger. Man var, som ovenfor udviklet, ved dette Selskabs Dannelse kommen saa vidt, at man i Fordrin- ger paa Aktionærerne havde en betryggende Garantifond, der hæftede for Forpligtel- sernes Opfyldelse. Da den samlede Risiko i de første Aaringer ikke gik synderlig herudover, var man paa den sikre Side. Om nogen Præmiereserve var der der- imod endnu ikke Tale. Ganske troskyldigt delte Aktionærerne, naar Aaret var forbi og »Skaderne« regulerede, den tiloversblevne Rest af Præmieindtægterne imellem sig som »Udbytte«. Ved det første Regnskabs Aflæggelse opkastes Spørgsmaalet om Dan- nelse af en fond réservé, men det afvises strax. Til Gengæld maatte da Aktionærerne gøre »Tilskud«, naar Præmieindtægterne et Aar ikke slog til, saaledes i Aarene 1743—47. 1749 blev Grundfonden udvidet til 600,000 Rdl. C., og den Hastighed, hvormed Aktierne blev tegnede, viser Tilliden til Foretagendet. Efter nogle faa gode Aar — Udbytte op til 7 pCt. — kom derpaa først i 60erne det Afbræk i Forretningerne, som Agent Rybergs Konkurrence paaførte Selskabet, og som, efter i første Omgang at være bleven stoppet, siden i 1783 førte til Dannelsen af det nye Selskab, »De private Assurandeurer.« Under denne Konkurrence kom forøvrigt Compagniet ind paa den lidet heldige Forretningsgang hvert Aar at give »Udbytte« til Trods for voxende Underskud og at dække sine Forpligtelser ved en løbende Kassekredit i Banken. Saaledes især i Halvfjerdserne. Men saa tog man sig efter nogle gode Aar sammen i 1782 og besluttede at op- spare en frugtbringende Fond af 300,000 Rdl. Og under de følgende Aars storartede Søhandels-Konjunkturer — Danmarks »glimrende Handelsperiode« — lykkedes det endog til 1807 at indsamle 902,000 Rdl. Det næste Blad i Compagniets Historie er vel det smukkeste af dem alle. Til Trods for Policernes »Forbehold« besluttede man 16. Februar 1808 — »i dette kri- tiske Tidspunkt, da den engelske Regjering til Trods for Traktaterne og Folkeretten, har midt i Freden overfaldet vort elskede Fædreland, opbragt alle danske Skibe, som fandtes i de storbritanniske Havne, forstyrret vor uskyldige Skibsfart og alle Vegne ved Krydsere røvet vore Medborgeres Ejendom« — at henlægge 600,000 Rdl. til Betryggelse for de Assurancer, der var tegnede førend det engelske Overfald. De store Tab, man herved frivillig tog, og den følgende Pengeforvirring og Stats- bankerot bragte Grundfonden ned til 519,000 Rigsdaler Rigsmønt i 1813. Sidenhen blev den atter bragt op til sin oprindelige nominelle Størrelse 600,000 Rdl. Den Dag i Dag er Aktiekapitalen 1,2 Mill. Kr. 1850 mistede Selskabet alle sine Privilegier og Særrettigheder. Bestemmelserne i dets nye Konvention, for sin Tid et ligefrem juridisk og forsikringsteknisk Mester-