De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
C. H. MØNSTER & SØN Jeg vil ikke rose mig selv,« siger Apicius i Holbergs Den Vægelsindede, »men det kan jeg sige, at saa snart jeg faar en Vin paa min Tunge, skal jeg ungefehr sige, om den er fra Abestee, Bech, Sohl, Fabritius eller Biehl.« De nævnte Mænd var Datidens mest ansete Vinhandlere, og da Apicius var en stor Lækkermund, der nok vidste, hvad han vilde have, ser man saaledes af denne Replik, at Stadens »Vintappere« alt den Gang kappedes om at levere Vinen »pur og syver«, saa at den »ikke smagte af andet end af Druerne«. Men hvor god en Kunde Apicius end sikkert har været, saa har saa mange Vin- handlere og liere til ikke kunnet leve af ham og hans Venner alene — Bacchus maa allerede i hine Tider have haft mange og flittige Dyrkere herhjemme, saa at Vinhan- delen ret kunde florere. Apicius taler selv om, at man ogsaa »faar en skøn Vin« i »de 3 Rømere« (Rhinskvinspokaler)—eller som han spøgefuld omdøber det paa sin bibelsk: Die Römer am Dritten! Dette berømte Vinhus laa paa Hjørnet af Købmagergade og Løvstræde (Løvstræde Nr. 1), og herfra var ingen Ringere end Kjøbenhavns Stolthed, Vinhandlersønnen, Peter Schumacher, udgaaet. Paa det andet Hjørne af Løvstræde var der et Vinhus, der saare symbolsk kaldtes »Cape de bonne Espe- rance«, rimeligvis fordi det var vanskeligt at styre uden om, og lige i Nærheden paa Hjørnet af Klædeboderne og Nørregade laa Baccharac, saa opkaldt efter den be- kendte By ved Rhinen. Paa det andet Hjørne af Nørregade og Gammeltorv laa Blasen, hvor der var Vinkælder indtil den store Ildebrand 1728, da man for at standse Ilden sprængte Huset i Luften og netop derved opnaaede at antænde Vor Frue Kirkes Spir. Lidt længere oppe i Klædeboderne (nu Skindergade Nr. 36) laa Dyrkøb, der 1661 tilhørte Johan Lehn. Denne Mand var tyet hertil efter at være bleven fordreven fra Tyskland under Trediveaarskrigen, og her tjente han tilligemed sin Søn saa godt paa Vinhandelen, at han lagde Grunden til den Formue, der siden skabte Baronierne Guldborgland og Lehn. Siden kom Dyrkøb i hin Sohis Eje, om hvilken Apicius taler. Endelig maa ogsaa nævnes den 1648 oprettede højst notable Vinstue i det saakaldte Boldhus: Kælderen findes endnu under den nuværende Cancellibygning! Disse Vinkælderes Alder gaar, som vi hører, helt tilbage til Tiden omkring Midten af det 17. Aarhundrede. Der var da her i Staden ialt 16 Vinhandlere, hvoraf de 12 skænkede fransk Vin, de 4 rhinsk Vin. Men allerede to Aarhundreder tidligere havde Kjøbenhavn haft Vinhandlere: i Kong Christoffer af Bajerns Stadsret af 1443 ind- skærpes det udtrykkelig disse, at de skulle »tappe med ret Bystop og fuldt Maade« o: med Byens rette Maal, og Christian den Første forordner 1461, at ingen Vin maa tappes, førend Kongens Foged med Borgmestre og Raadmænd »have