De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KJØBENHAVN
67
maatte man først gaa til Ostpreussen, dernæst, da ogsaa her Kliddene kom paa Moden,
ty til russiske Klid, senere igen til Belgien og saaledes videre. Det blev nævnt
ovenfor, at vi for ca. 30 Aar siden exporterede Klid til England, vel omtrent 1
Million S eller saa om Aaret — i Saisonen 1904—05 indførte alene det her
omtalte Firma, Wilh. Colding & Co., fra England ca. 50,000 Tons eller hele 100
Millioner S', og det for en Pris, som var langt billigere, end England den Gang
gav os — saa fuldstændig er i Aarenes Løb alt skiftet om i denne Branche! Og
af disse engelske Klid gaar nu en ikke ringe Del til Nordtyskland, deriblandt
til Steder, hvorfra vi tidligere forsynede os med Klid. Herhjemme er man imid-
lertid siden Halvfemsernes Midte begyndt saa smaat at rynke paa Næsen ad de
kære Klid, og Forbruget er lidt efter lidt gaaet tilbage, medens Majs og Oliekager
har trængt sig stærkere og stærkere frem. Men Oliekager og Oliekager er igen to
Ting, — eller rettere mange Ting: hvor hastig gik saaledes ikke i sin Tid Palme-
kagerne næsten helt ud af Markedet, skønt de en Gang var regnede for det egent-
lige »Kraftfoder«, og hvor mange Aar var ikke sidenhen Rapskagen ganske ubetin-
get vor vigtigste Foderkage? Saa blev den kompromitteret af den »blandede«
Rapskage, og Solsikkekager vandt mer og mer Yndest. Endelig bragte den direkte
New Orleans-Rute os den afskallede amerikanske Bomuldsfrøkage, som til en Be-
gyndelse havde en haard Kamp at bestaa, men endelig er slaaet fortræffelig igen-
nem og nu afgjort er den mest dominerende Artikel paa vort hjemlige Foderstof-
marked. At endelig i dyre Aar Majs i største Omfang afløses af billigt Foderbyg
fra Sortehavslandene, hvorfra atter i andre Aargange saakaldet »Donau«-Majs sejrrig
fortrænger nordamerikansk »mixed Majs«, skal lige kun nævnes. Prisforhold, Kva-
litet, Transportlejlighed, Konjunktur og Kunde-»Luner« — alle de mest forskellige,
indbyrdes skiftende Forhold spiller med ind her, og dem alle er det Købmandens,
den rette Købmands Sag at ane, vurdere og bemestre.
Saaledes maa da vor Tids Købmand være. Han maa som en moderne Hejmdal
kunne høre, hvor Menneskenes Ønsker og Attråa groer, livor Menneske-Begær og
Samfunds-Behov groer i Stilheden. Og ej alene maa han saaledes ane det kom-
mende, men forudgribe det, fremelske det, gøre Gjordemoder-Gerning for det
Forbrug, som fødes, flaske det op, nære og pleje det. Og naar det da endelig skyder
frem, tager Væxt, for tilsidst i uventet Fylde og Hast at løbe rask og rankt i Vejret
og paa Dage og Timer faa Kæmpehøjde, saa maa han være endnu hurtigere i
Farten, stadig være forud i det store Opløb!
Som han overhovedet maa være her og der og alle Steder, altid paa Færde og
altid til Rede — for strax at kunne være paa Pletten, selv naar det gælder om at til-
fredsstille Forbrugets dets flygtigste Lune.