De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN
________________
at den dræbte Gildebroders Død bliver sonet eller hævnet, giver de Døde en hæder-
lig Begravelse, holder Messe for deres Sjæle, — kort sagt støtter og hjælper hinan-
den i Liv og Død. Tre Gange om Aaret holdtes der Gildestævne, ved Pinse, Jul og
Pastelavn. Naar Laget var holdet ved disse tre Stævner, skulde Brødrene holde
Messe for alle døde Brødre og for alle kristne Sjæle, een Gang i vor Frue og een
Gang i Graabrødre Kloster-Kirke. For en Broder, der døde, hvad enten det var i
Staden eller i fremmed Land, skulde der ligeledes holdes tre Messer i sidstnævnte
Kirke.
Ved Siden af var Gilderne som en Slags Skoler for høvisk Opførsel og god Tone.
Hvis en Broder saarede eller slog en anden i Kompagniet, skulde han bøde 16 Pund
Voks og en Tønde 01, og den som talte ilde om sin Broder og sagde Ting, der gik
paa Æren, skulde bøde en halv Læst 01. Hvo, som spildte mere 01, end der kunde
dækkes med en Haand, hvo, som gav Oldermanden knubbede Ord under Laget,
gav Møde med Spyd eller Sværd eller gav sig til at spille Hasard, maatte atter
spytte i Bøssen, — et Udtryk, der netop er hentet fra Livet i Gilderne, og som blev
benyttet med en spøgefuld Hentydning til den ellers i Kompagniet, som ved alle
Drikkelag, af og til forekommende Maade at »spy« paa. For at alt kunde gaa
ordentligt til, valgtes der ved hvert Gilde to bestemte Skænkere, og kun de og ikke
andre maatte skænke ved Bordene. At drikke tværs over Bordet var ligeledes for-
budt, man maatte kun drikke sin Nabo til, saa Bægrene stadig kunde gaa rundt
Naar Oldermanden bød det, skulde Gildet høre op, og den levnede Drikkelse brin-
ges ned i Kældeien igen. Brødrene havde Lov at byde Gæster med, men skulde
staa inde foi den Skade, som (ræst kunde volde. De kunde ogsaa tage deres Hu-
struer og Døtre med imod at betale for dem som for andre. Den Broder, der gif-
tede sig, skulde give Kompagniet en Tønde 01, og ved en Broders Død valgte Older-
manden 8 Brødre til at vaage over Liget og andre 8 til at bære Liget til Kirke samt
bestemte, hvem der skulde følge. Ingen maatte forlade Graven, før Liget var jordet.
P oi at Biødiene kunde komme standsmæssigt i Jorden havde Kompagniet anskaf-
fet et »Boldek«, det er et stateligt Ligklæde, vistnok til at brede over Kisten, samt 4
Lys til at stille omkring den.
Samtidig med at man gennem disse Bestemmelser for det Tyske Kompagni, —
foi de danske Gilder, som det var dannet efter, gjaldt der ganske tilsvarende Be-
stemmelsei laar et lille Indblik i det borgerlige Liv i Slutningen af det XIV.
Aarhundrede, kan vi gennem den oftomtalte Jordebog af 1380 gøre os en Fore-
stilling om Københavns Befolkning. Paa Grundlag af denne Jordebog har man be-
regnet Folkemængden til omtrent 4000 Sjæle. Byen har endnu ikke rejst sig efter
den haarde Skæbne, der overgik den 1368; der opremses stadig i Jordebogen »øde
Grunde«, det vil sige Hustomter, som laa ubebyggede hen efter Ødelæggelsen, der
sandsynligvis ogsaa har tyndet stærkt ud i Befolkningen. De sidste halvhundrede
Aars Uroligheder maa vel i det hele antages at have været en betydelig Nedgangs-
periode for Byen, — en Nedgangsperiode, der endda ikke endte med den store
Ulykke i 1368. li 10. Juli 1386 — fortæller en gammel Optegnelse — brændte St. Pe-
ders Kirke med sine to Klokker tillige med Frue Kirkes fire Klokker samt en Del
af Byen.
lakket væie den gode, gamle Skik at betegne en Mand ved hans Hjemstavn