De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

36 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN ________________ at den dræbte Gildebroders Død bliver sonet eller hævnet, giver de Døde en hæder- lig Begravelse, holder Messe for deres Sjæle, — kort sagt støtter og hjælper hinan- den i Liv og Død. Tre Gange om Aaret holdtes der Gildestævne, ved Pinse, Jul og Pastelavn. Naar Laget var holdet ved disse tre Stævner, skulde Brødrene holde Messe for alle døde Brødre og for alle kristne Sjæle, een Gang i vor Frue og een Gang i Graabrødre Kloster-Kirke. For en Broder, der døde, hvad enten det var i Staden eller i fremmed Land, skulde der ligeledes holdes tre Messer i sidstnævnte Kirke. Ved Siden af var Gilderne som en Slags Skoler for høvisk Opførsel og god Tone. Hvis en Broder saarede eller slog en anden i Kompagniet, skulde han bøde 16 Pund Voks og en Tønde 01, og den som talte ilde om sin Broder og sagde Ting, der gik paa Æren, skulde bøde en halv Læst 01. Hvo, som spildte mere 01, end der kunde dækkes med en Haand, hvo, som gav Oldermanden knubbede Ord under Laget, gav Møde med Spyd eller Sværd eller gav sig til at spille Hasard, maatte atter spytte i Bøssen, — et Udtryk, der netop er hentet fra Livet i Gilderne, og som blev benyttet med en spøgefuld Hentydning til den ellers i Kompagniet, som ved alle Drikkelag, af og til forekommende Maade at »spy« paa. For at alt kunde gaa ordentligt til, valgtes der ved hvert Gilde to bestemte Skænkere, og kun de og ikke andre maatte skænke ved Bordene. At drikke tværs over Bordet var ligeledes for- budt, man maatte kun drikke sin Nabo til, saa Bægrene stadig kunde gaa rundt Naar Oldermanden bød det, skulde Gildet høre op, og den levnede Drikkelse brin- ges ned i Kældeien igen. Brødrene havde Lov at byde Gæster med, men skulde staa inde foi den Skade, som (ræst kunde volde. De kunde ogsaa tage deres Hu- struer og Døtre med imod at betale for dem som for andre. Den Broder, der gif- tede sig, skulde give Kompagniet en Tønde 01, og ved en Broders Død valgte Older- manden 8 Brødre til at vaage over Liget og andre 8 til at bære Liget til Kirke samt bestemte, hvem der skulde følge. Ingen maatte forlade Graven, før Liget var jordet. P oi at Biødiene kunde komme standsmæssigt i Jorden havde Kompagniet anskaf- fet et »Boldek«, det er et stateligt Ligklæde, vistnok til at brede over Kisten, samt 4 Lys til at stille omkring den. Samtidig med at man gennem disse Bestemmelser for det Tyske Kompagni, — foi de danske Gilder, som det var dannet efter, gjaldt der ganske tilsvarende Be- stemmelsei laar et lille Indblik i det borgerlige Liv i Slutningen af det XIV. Aarhundrede, kan vi gennem den oftomtalte Jordebog af 1380 gøre os en Fore- stilling om Københavns Befolkning. Paa Grundlag af denne Jordebog har man be- regnet Folkemængden til omtrent 4000 Sjæle. Byen har endnu ikke rejst sig efter den haarde Skæbne, der overgik den 1368; der opremses stadig i Jordebogen »øde Grunde«, det vil sige Hustomter, som laa ubebyggede hen efter Ødelæggelsen, der sandsynligvis ogsaa har tyndet stærkt ud i Befolkningen. De sidste halvhundrede Aars Uroligheder maa vel i det hele antages at have været en betydelig Nedgangs- periode for Byen, — en Nedgangsperiode, der endda ikke endte med den store Ulykke i 1368. li 10. Juli 1386 — fortæller en gammel Optegnelse — brændte St. Pe- ders Kirke med sine to Klokker tillige med Frue Kirkes fire Klokker samt en Del af Byen. lakket væie den gode, gamle Skik at betegne en Mand ved hans Hjemstavn