De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

CHR. C. RAHR & CO. Iden snævre Gade ved Byens Port flød Vandet dovent under Rendestensbrædtet, om Brændevinsbrænderens Afløbsror lejrede syrlige, tunge Dampe sig, fra Kæl- derhalsen lød Kobbersmedens rappe Slag paa store Kar; et andet Sted kvasede Fo- den Hvidkaalsblade og Gulerodstoppe fra Amagerkonens Bord, og der, hvor Forto- vet var spærret af to Træstænger, som fra Muren gik skraat ned til Rendestenen, var en Arbejdsmand i Færd med at hale nogle Jernstænger op fra en Kælder for at læsse disse paa den lave, stive Vogn ude paa Gaden. Over denne Kælderdør hang en af Træ drejet Blok i Form af en Hørtot, og saa man gennem Kælderdøren eller gennem de altid snavsede Ruder, viste der sig midt paa Gulvet i det lave Lo- kale en stor Balancevægt, hvis Skaale bares af Hampetove; ved Siderne stod Silde- tønder, paa Hylder ovenover disse laa store Bundter Klipfisk, og langs Væggen i Baggrunden stod opstillet Jernstænger. Her var det, Hørkræmmeren boede. I Peder Hvitfeldtsstræde, paa Kultorvet og i Vestergade; nær ved Byens Port maatte han bo, thi Bonden og Fragtmanden, som besørgede Indkøbene for Landsby- og Købstadshaandværkeren, hørte ingenlunde til hans ringeste Kunder. Det er de færreste af os, som behøver at tage Fantasien til Hjælp for at op- rulle dette Billede for Erindringen, og i hvert Fald Topsøe har spiddet baade Hør- kræmmeren og hans Omgivelser, saa at han endnu sidder vel forvaret paa flere Sider i de tre Bind »Samlede Fortællinger«. Man vil endnu kunne træffe saadanne Forretninger i Kjøbenhavn, men deres Antal er dog kun ringe. Forretningen i Stangjern og i Hørkram er bleven delt, den tidligere Hørkræmmer er bleven Grosserer, Kælderbutiken er ombyttet med moderne Kontorlokaler i Stue og paa første Sal samt med de fornødne Pakhuse, og Forretningen i Jern, som tidligere kun udgjorde en ringe Del af Hørkræmmerens Virksomhed, er i Løbet af de sidste Decennier voxet med Kæmpeskridt, saa at denne Gren af dansk Handelsvirksomhed nu har naaet et betydeligt Omfang. Navnlig efter Afslutningen af den fransk-tyske Krig 1870-71 tog Forbruget af Jern et uhyre Opsving; de franske Milliarder, som gik til Tyskland, anvendtes for en meget betydelig Del til Jernbaneanlæg; hertil benyttedes ikke alene kolossale Partier Skinner, men Jernbaneanlægene nødvendiggjorde atter mægtige Broanlæg, ved hvilke Jernet paany maatte gøre Fyldest. Maskinindustrien tog samtidig rivende Fart, og Jernets store Anvendelighed til Byggeforetagender viste sig ude i Horizon- ten. For den, der her hjemme nøje fulgte denne Bevægelse og havde en lidt fin Næse, var det klart, at »Jasons gyldne Skind« ogsaa kunde smedes af Jern, med andre Ord, at der var Chancer for Jernforretningen ogsaa her i Danmark. Grosserer Chr. C. Rahr, ældste Søn af Etatsraad Edw. F. Rahr i Aarhus, havde bedre end de fleste andre haft Lejlighed til at følge Jernhandelens Udvikling. Han blev opdragen i det store Købmandshus i Aarhus, hvor der langt tidligere end af noget andet Provinsfirma dreves Jernimport i stor Stil, og hans Farbroder var Købmand Rahr i Manchester, hvis Firma, Hald & Rahr — senere Rahr & Raun- drup i en meget lang Aarrække drev en betydelig Exportforretning i Jern til Danmark, og hvis første Rejsende her i Landet var C. F. Tietgen. Intet Under der-