De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

74 FRITSCHE & CO. Som ægte Kjøbenhavner fødtes Harald Fritsche paa Strøget (Østergade 3—5) den 29. November 1833 som anden Søn af Buntmager Daniel Gottlieb Fritsche og Hustru Caroline Christine, f. Gædecken. Harald Fritsche gennemgik Efterslægtens Skole og forlod Skolens ældste Klasse i August 1850 for at tiltræde Tjenesten som Handelselev hos Grosserer E. Friis, der drev svensk Kommissions-Forretning. 5 Aar efter forlovede han sig med Marie Amalie Damborg (f. den 27. Februar 1838), og da han halvandet Aar efter blev haardt an- greben af Lungetuberkulose, plejede hans Kæreste ham saa trofast og opofrende, at det, skønt alt Haab om Bedring var opgivet, lykkedes ham helt at genvinde sit Helbred. Da han endelig var bleven helt rask og frisk, tog han den 2. September 1858 Borgerskab som Grosserer, giftede sig den 11. Juni Aaret efter, og nu fulgte en Række gode og glimrende Aar for ham og hans nyskabte Forretning. Denne førtes de 5 første Aar under Firmaet »Fritsche, Rönström & Co.« i Kompagniskab med Vilh. Rönström af Sölvesborg, der havde arbejdet i Engros-Handel dels i Malmö, dels i England. Da han døde, fortsattes Firmaet under sit nuværende Navn »Fritsche & Co.« Forretningen dreves og drives væsentlig endnu paa Sverige, Norge og Finland, omfattende Kolonialvarer, navnlig Kaffe og Sukker, Korn, Malt og Mel samt nordiske Produkter. Hertil kom meget snart Expedition af danske, norske, svenske og finske Dampskibe, samt fra 1866 Assuranceforretning som Generalagent for Brand- og Livsforsikrings-Aktieselskabet »Svea« i Göteborg. Dog, Fritsche fik ikke Lov at vie sig helt og holdent til sin Købmandsgerning, hans Evner og Arbejdsdygtighed vakte snart Opmærksomhed, og samtidig drev hans Lyst og Almensans ham lige i Armene paa offentlig Virksomhed. Allerede i 60erne blev han en ivrig Deltager i det efter Krigen paa alle Felter opblomstrende Fore- ningsliv. I 1865 var han Medstifter af Kjøbenhavns Skyttekorps, som senere gik op i Kjøbenhavns Skytteforening, hvori han var Bestyrelsesmedlem til sin Død. I »Han- dels- og Kontorist-Foreningen« indvalgtes han i 1866 i Direktionen og stiftede kort efter Foreningens Kapronings-Selskab, der erhvervede og lod bygge de 2 første Sex- aarers-Kaproningsbaade her i Landet. Men vigtigst var dog hans Medvirken ved Dannelsen af »Nordisk Samfund« i 1866, han var hele sit Liv igennem en af vort Lands praktiske Skandinaver og har gjort et stort Arbejde for at fremme den gen- sidige Forstaaelse mellem de tre nordiske Lande, særlig mellem Sverige og Danmark. I 1869 valgtes han til Bestyrelsesmedlem i »Dansk Forening for Lystsejlads«, havde væsentlig Del i denne Forenings Reorganisation og livlige Virksomhed i de paafølgende 18 Aar, ligesom det ogsaa skyldtes ham, at den første Klubbygning rej- stes paa Langelinie. I 1872 foranledigede han i Forening med L. Kofoed Stiftelsen af »Dansk Arbej- derbank«, som hvis Bestyrelses Formand han siden fungerede til sin Død. 1874 valgtes han til Medlem af Grosserer-Societetets Komité, i hvis Virksomhed han paa forskellig Maade har sat Spor, saaledes ved Forhandlingerne om Ordningen af Kjøbenhavns Smørnotering og senere ved Dannelsen af »Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation« (»Handelsmødet«). Som Medlem af Komiteen dekoreredes han i 1888 med Dannebrogsordenens Ridderkors. Han udtraadte af Komiteen i 1893, men blev i 1904 atter kaldet til Medlem af Handelsmødets Forretningsudvalg.