De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
København under bispestaven
_____________
eller hans Haandtering, faar vi ikke saa lidt at vide om Københavns Befolkning
neivne,de 0-eb0|enS Na™eol’remsnin«'- L5'sten til at give Folk et særligt Kendings-
avn dei selv om det i Virkeligheden var et Øgenavn - dos betegnede fin
Mand, viser sig ogsaa her. Vi finder baade Peder Kærlingøre og Niels Langben
baade Jens Knivløs og Andreas Guldpenning, Anders Stærke og Jonas Griunmekarl’
Jens Puge (Puk er det gamle Ord for Nisse) Niels Drukken og Niels Værre Mia’
si ke mindre betegnende, men i alt Fald bedre klingende, var Eamilienavnæsom Gris'
af hv,rj ’rue; S;ale’ Ravn’ S‘"d °« Ulv, Frost, Krafse, Kruse, Kanne ^ Ba^’
F- . Y‘sl.nok de sldste var adelige. I Stadsretten var det Adelen forbudt at have
fo ir0"' * vObenharn’ “ ’Herremændcne’ var Kongens Mænd og agtedes ikke
Bispens Venner. En borgelig Kvinde, der ægtede en Herremand skulde rømme
fbren.f° Adl 8e Si‘ MOd1 1,1 Bor«erne inden lre Maaneder, saa bange var Biskoppen
for at Adelen skulde komme til at eje Grund i Staden. Naar man derfor af For-
debogen ser, at der opregnes flere Adelsmænd som bosatte i Byen, kan det sikkert
kun folklores ved de senere Tiders Ugunst, da først de lyske Panthavere og siden
Kongen havde været Herrer i Byen. og siaen
Mere Udbytte har man af de Navne, der angiver deres Bæreres Hjemsted eller
pH anMteUnf V1Ser S‘g dil’ at T-Vskerne> af llvilke vel de fleste var Handelsmænd
er Haandværkere,— særlig Skomagere-var i meget stort Mindretal. Byen havde
°nl lent -> Skomagere og en halv Snes Skræddere, en 5-6 Smede, 2 Sporemasere
1 Guldsmed, 1 Skinder, 1 Sadelmager, 1 Murer, 1 Tømrer, 1 Bødker 1 Maler 1
cere' dlr Ip8 I yn.ema„ger' Til at SOr«e for de daglige Fornødenheder ’for de Bor-
g ’ . levede ‘lnder for smaa Forhold til selv at kunne brygge og ba«e var del-
en 5-6 Bagere, 2 Møllere og 1 Brygger. Kunde man ikke nøjesled det tore Brød
■saa kunde man hos Mikkel Aalekarl faa Aal, ligesom Flækkesild hos Niels Flække-
sild, røget Kød hos Bodil Bradryger, Grøntsager hos Luce (Lucie) Kaalkone og Mælk
JLta,"“".......1 ‘a‘*
11 Del “oa aJ1,‘aSes’ at lnan har fundet det unødvendigt af betegne Bvens store
ve kendte Handelsmænd som saadanne i Jordebogen, der kun opviser tre »Instito’
XV ’m her Vaddlen?C 7 Særlig Smaahandlende. Veksler, der endnu langt op i det
deT den«Z boede“ B ^Un’ Sandsynli«vis den Jakob Jøde,
dei dengang boede i Byen, hvor han sagtens kun taaltes paa Grund af hans Races
tidligt skattede Dygtighed som Finansmænd.
Nede ved Havnen, hvor Vejerboden, der allerede omtales som oprettet 1281 laa i
Ze ä tXffi V 3 pLif ,r°’ :nel(lem Snare§ade °8 k-dé ‘
vente at hæffe Verner Pundere, der forestod Vægten. Dette var Byens Vægl for grove
Vaier dei lossedes fra Skib, hvorimod Gødert og Sivert »Stenvejere« maaske nan
orvet, besørgede Afvejningen af Bøndernes Varer i den daglige Omsætning Ved
Havnen havde vel ogsaa Hakon Tolder sin Virkeplads ligesom de Drivere og Di-t
gere som Jordebogen nævner. For Ro og Orden sørgede Jakob Bysvend o, Tor
Vægter efter Evne, og i Krig og Fejdetid man haabe, at Ha^s Bliderne,te-
Og Skytterne havde deres Skyts i Orden. nnaemestei
*