De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
38 København under bispestaven _____________ eller hans Haandtering, faar vi ikke saa lidt at vide om Københavns Befolkning neivne,de 0-eb0|enS Na™eol’remsnin«'- L5'sten til at give Folk et særligt Kendings- avn dei selv om det i Virkeligheden var et Øgenavn - dos betegnede fin Mand, viser sig ogsaa her. Vi finder baade Peder Kærlingøre og Niels Langben baade Jens Knivløs og Andreas Guldpenning, Anders Stærke og Jonas Griunmekarl’ Jens Puge (Puk er det gamle Ord for Nisse) Niels Drukken og Niels Værre Mia’ si ke mindre betegnende, men i alt Fald bedre klingende, var Eamilienavnæsom Gris' af hv,rj ’rue; S;ale’ Ravn’ S‘"d °« Ulv, Frost, Krafse, Kruse, Kanne ^ Ba^’ F- . Y‘sl.nok de sldste var adelige. I Stadsretten var det Adelen forbudt at have fo ir0"' * vObenharn’ “ ’Herremændcne’ var Kongens Mænd og agtedes ikke Bispens Venner. En borgelig Kvinde, der ægtede en Herremand skulde rømme fbren.f° Adl 8e Si‘ MOd1 1,1 Bor«erne inden lre Maaneder, saa bange var Biskoppen for at Adelen skulde komme til at eje Grund i Staden. Naar man derfor af For- debogen ser, at der opregnes flere Adelsmænd som bosatte i Byen, kan det sikkert kun folklores ved de senere Tiders Ugunst, da først de lyske Panthavere og siden Kongen havde været Herrer i Byen. og siaen Mere Udbytte har man af de Navne, der angiver deres Bæreres Hjemsted eller pH anMteUnf V1Ser S‘g dil’ at T-Vskerne> af llvilke vel de fleste var Handelsmænd er Haandværkere,— særlig Skomagere-var i meget stort Mindretal. Byen havde °nl lent -> Skomagere og en halv Snes Skræddere, en 5-6 Smede, 2 Sporemasere 1 Guldsmed, 1 Skinder, 1 Sadelmager, 1 Murer, 1 Tømrer, 1 Bødker 1 Maler 1 cere' dlr Ip8 I yn.ema„ger' Til at SOr«e for de daglige Fornødenheder ’for de Bor- g ’ . levede ‘lnder for smaa Forhold til selv at kunne brygge og ba«e var del- en 5-6 Bagere, 2 Møllere og 1 Brygger. Kunde man ikke nøjesled det tore Brød ■saa kunde man hos Mikkel Aalekarl faa Aal, ligesom Flækkesild hos Niels Flække- sild, røget Kød hos Bodil Bradryger, Grøntsager hos Luce (Lucie) Kaalkone og Mælk JLta,"“".......1 ‘a‘* 11 Del “oa aJ1,‘aSes’ at lnan har fundet det unødvendigt af betegne Bvens store ve kendte Handelsmænd som saadanne i Jordebogen, der kun opviser tre »Instito’ XV ’m her Vaddlen?C 7 Særlig Smaahandlende. Veksler, der endnu langt op i det deT den«Z boede“ B ^Un’ Sandsynli«vis den Jakob Jøde, dei dengang boede i Byen, hvor han sagtens kun taaltes paa Grund af hans Races tidligt skattede Dygtighed som Finansmænd. Nede ved Havnen, hvor Vejerboden, der allerede omtales som oprettet 1281 laa i Ze ä tXffi V 3 pLif ,r°’ :nel(lem Snare§ade °8 k-dé ‘ vente at hæffe Verner Pundere, der forestod Vægten. Dette var Byens Vægl for grove Vaier dei lossedes fra Skib, hvorimod Gødert og Sivert »Stenvejere« maaske nan orvet, besørgede Afvejningen af Bøndernes Varer i den daglige Omsætning Ved Havnen havde vel ogsaa Hakon Tolder sin Virkeplads ligesom de Drivere og Di-t gere som Jordebogen nævner. For Ro og Orden sørgede Jakob Bysvend o, Tor Vægter efter Evne, og i Krig og Fejdetid man haabe, at Ha^s Bliderne,te- Og Skytterne havde deres Skyts i Orden. nnaemestei *