De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS OPKOMST 49 og Kolonialhandel ved Siden af Handel med Tømmer, Korn og Kul - ganske paa samme Maade som i hine Tider Kræmmerne i København ciev e ai ian e alle mulige Varer »for saa vidt det ikke stred mod andie Lav.« rænnnerens o kunde man finde alle mulige Kram varer, Venetianske og ^01 S02S e’ og Brunsvigske, »Silkekram og Gyldenstykke, Bliant1), Saien ), am o ), i a ei ), Arrask4), Sardug6), Dvælg7)« og al anden Slags Kram, foruden Lærreder, baade en- og Stykkevis, og Dynevaar. Der var ægte Perler og »Unseguld« at aa vec i en a Olie og Sæbe; russiske Pelsvarer ved Siden af Kobber, lin og By, a a^s f kram og Speceri, Voks, Smør i Fjerdinger, saltede Aal og Laks i øn ei og jei dinger, Talg, Køkkenfedt, Ister og Flæsk i større Vægt, lige saa Salt i halve Læster, men Lüneborger Salt i Tønder, og endelig alle Slags Søm, Flasker, Glas og S en- krus. I forskellige af disse Varer var .de altsaa Grossister, ligesom i Korn, som de maatte købe af Adelen og Gejstligheden, men ikke i smaa Partier hos Bønderne, eller som det hed »paa Gaden«. Ogsaa Staldøksne havde de Lov at handle mei Butikker, i den Forstand som vi nu tager Ordet, kendte man ikke noget ti i Begyndelsen af det XVI. Aarhundrede. Paa Torvedagene og i Markedstiden stod Kræmmerne i deres Boder paa Pladsen, og ingen andre end de maatte »staa u e« og sælge Kramgods, Knapsak, Speceri ni. ni. Til daglig foregik Handelen gennem en Luge eller et Vindue, saaledes at Køberen stod ude paa Gaden og Sælgel en indenfor i sit Hus. Undertiden var denne Luge anbragt under Bislaget, ved Siden af Indgangsdøren, hvilket senere førte til, at Handelen blev trukket ind i selve Hu- set, først i den Gang, der ifølge gammel Bygningsskik førte tværs gennem Huset, i hvilken Kunderne stod og købslog over en Disk i Sidevæggen, ind til det fon este Lagerrum. For at undgaa al Usikkerhed med Hensyn til Maal og Vægt, hvilket sta dig vilde give Anledning til Strid og Kiv, skulde alle Handlende i København lette sig efter den Jærnalen og det Kobber-Potmaal, der hang ved Indgangen til aa stuen. Da disse, om man vil, justerede Maal var bleven indført i den lid, Rosi e bispen var Stadens Herre, kaldtes de altid Biskop Absalons Maal, og det ei i < e u e lukket, at det virkelig var ham, der gav København Roskildemaal at lette sig e ei. Der var her i Danmark, som i Europa i det hele taget, kun et ringe ouaac af Ædel-Metal, og Kongerne søgte ved Love at forhindre, at Pengene gi u a c res Lande, medens de paa alle Maader tvang de fremmede Handlende til at betale deres Varer med Penge inden for Landets Grænser. Men i det daglige Forretnings iv mellem Kræmmeren og hans Kunder, i hvert hald Bønderne, som u e la an det førte Fetalje til Byen, spillede rede Penge kun en meget ringe Rolle. Det var væsentlig en Byttehandel, i hvilken hver især søgte at cihveive e ian 1av6 Brus for. Men selv i større Forhold ser vi, at man endnu staar paa Byttehandelens oprindelige Grund. Bryggerne, der ogsaa drev Handel i udstrakt Maalestok maa e sælge Malt og Byg baade til Bønderne og til Fremmede, »naar de af disse. fik lom- mer, Fetalje og andet i Bytte til deres Huses Behov.« Bryggerne hørte ti lOigej- skabets Spidser; alene for at kunne drive et Bryggeri maatte man J, ■) Gyldenstykke og Bliant er Fløjlsbrokade roed indvævede Guld- og' en S lags Sars. •) Kamelot, oprindelig et fint lærredsagligt Slof, vævet af Kameluld des snart .ned Angora-Uld, dernæst med aim. Uld og endel.g med Bomuld eller Hø.ga er et let kipret, ensfarvet Uldtøj. s) Arrask, vævede Tæpper Ira Arras. ) Sardug, en Blanding . Bomuld og Lærred. 7) Dvælg, et løst vævet Lærred af groft Hør- eller Hampegarn.