De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSLIVETS OPKOMST
49
og Kolonialhandel ved Siden af Handel med Tømmer, Korn og Kul - ganske paa
samme Maade som i hine Tider Kræmmerne i København ciev e ai ian e
alle mulige Varer »for saa vidt det ikke stred mod andie Lav.« rænnnerens o
kunde man finde alle mulige Kram varer, Venetianske og ^01 S02S e’
og Brunsvigske, »Silkekram og Gyldenstykke, Bliant1), Saien ), am o ), i a ei ),
Arrask4), Sardug6), Dvælg7)« og al anden Slags Kram, foruden Lærreder, baade en-
og Stykkevis, og Dynevaar. Der var ægte Perler og »Unseguld« at aa vec i en a
Olie og Sæbe; russiske Pelsvarer ved Siden af Kobber, lin og By, a a^s f
kram og Speceri, Voks, Smør i Fjerdinger, saltede Aal og Laks i øn ei og jei
dinger, Talg, Køkkenfedt, Ister og Flæsk i større Vægt, lige saa Salt i halve Læster,
men Lüneborger Salt i Tønder, og endelig alle Slags Søm, Flasker, Glas og S en-
krus. I forskellige af disse Varer var .de altsaa Grossister, ligesom i Korn, som de
maatte købe af Adelen og Gejstligheden, men ikke i smaa Partier hos Bønderne,
eller som det hed »paa Gaden«. Ogsaa Staldøksne havde de Lov at handle mei
Butikker, i den Forstand som vi nu tager Ordet, kendte man ikke noget ti i
Begyndelsen af det XVI. Aarhundrede. Paa Torvedagene og i Markedstiden stod
Kræmmerne i deres Boder paa Pladsen, og ingen andre end de maatte »staa u e«
og sælge Kramgods, Knapsak, Speceri ni. ni. Til daglig foregik Handelen gennem
en Luge eller et Vindue, saaledes at Køberen stod ude paa Gaden og Sælgel en
indenfor i sit Hus. Undertiden var denne Luge anbragt under Bislaget, ved Siden
af Indgangsdøren, hvilket senere førte til, at Handelen blev trukket ind i selve Hu-
set, først i den Gang, der ifølge gammel Bygningsskik førte tværs gennem Huset, i
hvilken Kunderne stod og købslog over en Disk i Sidevæggen, ind til det fon este
Lagerrum. For at undgaa al Usikkerhed med Hensyn til Maal og Vægt, hvilket sta
dig vilde give Anledning til Strid og Kiv, skulde alle Handlende i København lette
sig efter den Jærnalen og det Kobber-Potmaal, der hang ved Indgangen til aa
stuen. Da disse, om man vil, justerede Maal var bleven indført i den lid, Rosi e
bispen var Stadens Herre, kaldtes de altid Biskop Absalons Maal, og det ei i < e u e
lukket, at det virkelig var ham, der gav København Roskildemaal at lette sig e ei.
Der var her i Danmark, som i Europa i det hele taget, kun et ringe ouaac
af Ædel-Metal, og Kongerne søgte ved Love at forhindre, at Pengene gi u a c
res Lande, medens de paa alle Maader tvang de fremmede Handlende til at betale
deres Varer med Penge inden for Landets Grænser. Men i det daglige Forretnings iv
mellem Kræmmeren og hans Kunder, i hvert hald Bønderne, som u e la an
det førte Fetalje til Byen, spillede rede Penge kun en meget ringe Rolle. Det var
væsentlig en Byttehandel, i hvilken hver især søgte at cihveive e ian 1av6
Brus for. Men selv i større Forhold ser vi, at man endnu staar paa Byttehandelens
oprindelige Grund. Bryggerne, der ogsaa drev Handel i udstrakt Maalestok maa e
sælge Malt og Byg baade til Bønderne og til Fremmede, »naar de af disse. fik lom-
mer, Fetalje og andet i Bytte til deres Huses Behov.« Bryggerne hørte ti lOigej-
skabets Spidser; alene for at kunne drive et Bryggeri maatte man J,
■) Gyldenstykke og Bliant er Fløjlsbrokade roed indvævede Guld- og'
en S lags Sars. •) Kamelot, oprindelig et fint lærredsagligt Slof, vævet af Kameluld
des snart .ned Angora-Uld, dernæst med aim. Uld og endel.g med Bomuld eller Hø.ga
er et let kipret, ensfarvet Uldtøj. s) Arrask, vævede Tæpper Ira Arras. ) Sardug, en Blanding .
Bomuld og Lærred. 7) Dvælg, et løst vævet Lærred af groft Hør- eller Hampegarn.