Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

115 195 Med Hensyn herpaa bemærkes foreløbigt, at da den 30le Bredegrad deler den nordlige Halvkugles Jordoverflade i to ligestore Dele, der hver have et Areal af henimod 2400000 Mül, da dernæst den Deel af Atlanterhavet, som er beliggende mellem Æqvator og 30° N. B., ikke fuldt kan anslaaes til | af hele det nævnte Jordbelte, og da endelig det hele Areal, som afgiver Vand til Atlanterhavet Nord for den 30le Bredegrad ikke overstiger I af det hele Areal, som ligger Nord for samme Bredegrad, saa overstiger Atlanterhavets Areal, mellem 0° og 30° N. B., ikke 500000 Miil, og det Areal, som afgiver Vand til Atlanterhavet Nord for 30° N. B., ikke 1G00000 Miil. De foran opstillede Spørgsmaal, angaaende Fordampning og Nedslag paa Jordens nordlige Halvkugle, kunne derfor ogsaa fremstilles saaledes: 1. Hvor stort er Overskuddet af Vand, som borldamper fra den c. 500000 Miil store Deel af Atlanterhavet, som er beliggende mellem Æqvator og 30° N. B.?, og 2. Hvor stort er Tilløbet af Vand fra det c. 1600000 Miil store Areal, som sender sit Afløbsvand til Atlanterhavet, Nord for 30° N. B.? For at kunne besvare disse to Spørgsmaal, som have Betydning ved Bedømmelsen af Havets Strømningsforhold skal jeg først bemærke, at de Fordampnings-Maalninger, som Kjøbenhavns Commune har ladet paabegynde og som senere fortsættes af Videnskabernes Selskab, have viist, at den Vandmængde, som aarügt borldamper fra et frit Vandspejl, be- løber sig omtrent til | mere, end hvad der gjennem det aarlige Nedslag af Regn og Snee falder paa det samme Areal; men det har derved tillige viist sig, som naturligt er, at Fordampningen i Aarets Løb er fordeelt paa en heel anden Maade end Nedslaget*). Ved disse Iagttagelser er det bl. Ä. viist, at Fordampningen hos os næsten er forsvindende lille i de egentlige Vintermaaneder; men derimod er et Maximum i Maanederne Juni og Juli, paa hvilken Tid der daglig bortdamper en Vandhøide af omtrent J Tomme. Det er fremdeles paaviist, at i Sommerhalvaaret (April—Septbr.) er Fordampningen omtrent dobbel saa stor som Regnmængden, hvorimod Nedslaget i Vinterhalvaaret er over dobbelt saa stort, som hvad der bortgaaer ved Fordampningen. Saadanne Fordampnings-Maalninger, som tør antages at have samme Grad af Paalidelighed som de sædvanlige Regnmaalninger, foretages som bekjendt intel andet Sted end ved Kjøbenhavn, og derfor haves der, saa vidt mig bekjendt, heller ikke noget andet Sted nogen fuldkommen paalidelig Kundskab om dette interessante og for Mete- orologien vigtige Naturforhold. Nogen Kundskab om Fordampningens Størrelse bar man vel nu og da søgt at erholde ved at udsætte et Kar med Vand paa Taget af et Huns eller Lignende; men ligesom saadanne Undersøgelser ikke almindeligt ere bievne udførte, saaledes kunne de heller ikke give et paalideligt Svar paa Spørgsmaalet om, hvor store ♦) 1 det kongelige Landhuusholdnings Skrifter for Aaret I860 har jeg givet en Beretning derom for de første 10 Aar.