Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

129 209 Sec. eller henirnod | af hele den nordgaaende Golfstrøms Vandføring, saaledes som forudsat var. Polarstrømmen langs Grønlands Østkyst og den samme ledsagende Varmvandsstrøm drives altsaa frem af Jordens Rotationskraft indtil Sydspidsen af Grønland, og holdes imid- lertid opstemmet imod dette Land af samme Kraft. For at disse Strømme skulde kunne vedblive at bevæge sig i samme Retning lige ned til Newfoundland, hvad Nogle have antaget som det meest Sandsynlige, vilde det altsaa være nødvendigt, at Strømmen, efter at have forladt Cap Farvel, og imedens den passerede Davisstrædets store Ilavbugt, vedblivende maatte møde en lignende Modstand, som den, Kysten af Grønland frembød paa Veien indtil Gap Farvel. Men udøvede Vandet i Davisstrædet en saadan Modstand, saa maatte det være opstemmet til samme Høide, som Strømmens Vandspeil, der under disse Forhold maatte vedblive at stige paa samme Maade, som langs den Grønlandske Kyst. Følgen deraf vilde altsaa være, at Polarstrømmen vilde ankomme til Newfoundland med en betydeligt høiere Vandstand end den Goifslrømmen indtager ved Punktet hvilket naturligviis er en Umulighed, da Vand- speilsfaidet ikke paa noget Punkt kan være større end det, som er nødvendigt for at aflede Vandet mod Syd saa hurtigt som det tilstrømmer fra Nord. Vandspeilet i Havbugten Sydvest for Grønland maa derfor have en meget lavere Vandstand end den, som vilde ud- fordres for at den østgrønlandske Polarstrøm skulde gaae lige ned imod Golfstrømmen ved Newfoundland; som en Følge deraf forsvinder pludseligt Modtrykket fra Vest saa- snart Polarstrømmen har passeret Gap Farvel, medens Trykket fra Øst paa Grund af Jord- rotationen vedvarer og tvinger Polarstrømmen, saavelsom de denne ledsagende varmere Strømme, til at bevæge sig Vest hen i den store Ilavbugt mellem Grønland og Labrador. Før vi gaae nærmere ind paa at bestemme disse Strømmes Løb, vil det være nød- vendigt først at søge at bestemme Vandspeilets Beliggenhed for den store samlede Polar- strøm (Labradorstrømmen), som løber langs Kysterne af Labrador ned forbi Newfoundland indtil Golfstrømmen. For denne iisførende Strøm, som ifølge Berghaus’ Angivelse maa sættes til en Brede af omtrent 50 Miil og hvis Hastighed maa anslaaes til | Fod pr. See., ville vi efter det Foregaaende antage, at Vandføringen beløber sig til 1200 Mill. Cubikfod pr. See. og finde da let, ifølge Formlen (74), at den omhandlede Polarstrøm maa have en Dybde af omtrent 1460 Fod. Betragte vi denne Koldvandsstrørn deelviis, finde vi, at den fra 50° N. B. indtil den har passeret Cap Race løber fra Nord til Syd under en Strømningsvinkel w = 270° gjen- nem en Længde af omtrent 90 Miil; naar vi derefter i Formlen (72) sætte Fo = V = f pod 2 = 2,16 Mill. Fod, II = 1460 Fod og cos« = 0, saa finde vi, at Strømmen paa denne Strækning maa have et Fald u — 0.25 Fod. Fra 59° N. B. indtil 50° N. B. løber Labradorslrømmen langs Labradorkysten Sydost hen, gjennem en Længde .af omtrent 150 Miil og under en Strømningsvinkel w = — 50°, og naar vi da for denne Strækning 27*