Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

85 165 Middeltæthed, fra Vandspeilet indtil den 3000 Fod dybtliggende Ligevægtsflade, i Keglen er mindre end 1, maa Havfladen i Virkeligheden indtage en høiere Stand end den, det frie Vandspeil vilde indtage, hvis Vandets Tæthed overall var = 1. Betegne vi den Høide, hvori det virkelige Vandspeil maa staae over det tænkte Vandspeil, svarende til Tætheden af Vandet = 1, ved z, kan z bestemmes af Ligningen: (2 + 3000). q = 3000, hvori q betegner Havvandets virkelige Middeltæthed fra Overfladen indtil 3000 Fods Dybde. Ved at opløse denne Ligning med Hensyn paa z, finde vi, idet vi gaae ud fra den oven- omtalte Vandspeilsflade svarende til en Tæthed = 1, — hvilken Flade vi for Kortheds Skyld ville kalde «Maalefladen», — at den virkelige Vandspeilsstand over «Maalefladen» kan frem- stilles ved: 2 = 3000(1—0)........................................(59) Vi kjende vel ikke nøie det overliggende Havs Middeltæthed; men derimod nogen- lunde Havvandets Tæthed for et Antal af Punkter i Overfladen; vi kunne imidlertid danne os en omtrentlig Forestilling om Havets Middeltæthed indtil en Dybde af 3000 Fod ved al betragte denne som værende ligeslor med Middeltallet mellem Tæthederne af Vandet i Over- fladen og af Vandet i en Dybde af 3000 Fod, hvilken sidste Tæthed stedse er = 1. Paa denne Maade finde vi, at under Troperne har Havvandet indtil 500 Favnes Dybde en Middeltæthed q — 0,9978; indsætte vi denne Værdi i Formlen (59), følger deraf, at Havfladen under Æqvatorialegnene maa ligge omtrent 6| Fod høiere end Overfladen af Havet i Polaregnene, hvor dets Middeltæthed er = 1. Hvis altsaa ingen andre Kræfter end Tyngden virkede paa Havet, maatte Havets Overflade have et jevntFald fra Æqvatorialegnene imod Polaregnene af 6| Fod. Men et saadant Fald af Vandspeilet vilde ikke kunne finde Sted, uden at fremkalde O verflade strøm me fra Æqvator imod Polerne; da en Borlstrømning af Vand fra Æqvatorialegnene nødvendig maalte medføre en Sænkning af Vandspeilet under Æqvator, naar der ikke fandt nogen Tilstrømning Sted, er det klart, at Trykket paa det underliggende Hav derved vilde formindskes saaledes, at dettes Vandmasser maalte komme i Strømning Ira begge Polerne imod Æqvator, hvorved inden lang Tid et Systen!* af Over- og Understrømme, som gjensidigt erstattede hinanden, maatte fremkomme. Under disse Forhold, og saalænge andre Kræfter ikke traadte til, maatte der følgelig gaae en varm Overfladestrøm fra Æqvator imod Polerne langs ad Meridianen, og en kold Understrøm fra Polerne imod Æqvator, ganske som Maury oprindelig har angivet. Men Forholdene for- andres, som vi skulle see, væsentligt paa Grund af andre Kræfter, der indvirke paa Strøm- forholdene. Den drivende Kraft, Tyngden, som paa Grund af Havfladens Fald imod Polerne vilde sende en varm Strøm fra Æqvator imod Polen langs ad Overfladen i Retning af