Vejleder i Praktisk Telegrafi

6 elektriserer et Legeme ved at gnide det med et andet, ad- skilles de to Slags Elektriciteter, som findes i ethvert Legeme, og baade det gnedne Legeme og Gnidetøiet bliver lige stærkt elektrisk. Elektriciteten taber sig imidlertid hurtig, og der kjen- des endnu intet Legeme, der kan beholde Elektriciteten, saaledes som Staal et kan beholde Magnetismen. I lang Tid nærede man den Anskuelse, at kun nogle enkelte Legemer kunde blive elektriske ved Gnidning, hvorfor man inddelte Legemerne i to Slags: de7 der kunde blive elektriske ved Gnidning og de, der ikke kunde blive det. 1729 paaviste imidlertid den engelske Fysiker Gray, at alle Legemer kunne blive elektriske ved Gnidning, naar man kun tager visse Forholdsregler for de saakaldte ikke elektriske Legemers Vedkommende. Det viste sig nemlig, at netop disse Legemer ere dem, der allerlettest kunne blive elektriske og det ikke alene paa selve Berørings- punktet; men i samme Nu over hele deres Udstrækning. Glas, Lak, Rav osv. blive kun elektriske paa det Sted, hvor de berøres af et elektrisk Legeme, og den meddelte Elektricitet forplanter sig ikke eller kun meget langsomt til de øvrige Dele af Overfladen. Legemerne inddeles nu i gode Ledere-, de, der hurtig og let forplante Elektriciteten over hele deres Overflade, og slette Ledere eller Isolatorer: de, der ikke eller meget langsomt forplante Elektriciteten. Vil man gjøre en god Leder elektrisk, maa man isolere den, □: omgive den med slette Ledere, for at Elektriciteten ikke skal gaa tabt ved Afledning gjennem andre Ledere. Derved er det, at man kan gjøre Metallerne elektriske ligesom Glas og Lak. Til de gode Ledere høre fremfor alt alle Metallerne, der imidlertid ikke lede lige godt, ligesom ogsaa Varme- graden og Dimensionen liar Indflydelse paa et Legemes Ledningsevne. De slette Ledere ere heller ikke alle lige gode Isolatorer, thi ogsaa her kommer Legemets Dimen- sion og Varmegrad i Betragtning. Fugtighed har især