Vejleder i Praktisk Telegrafi

8 Naar to modsat elektriserede Legemer nærmes til hinanden, vil der, saafremt de komme hinanden tilstræk- kelig nær, foregaa en Udladning af de to Slags Elektri- citeter, der viser sig ved en Gnist, som springer fra det ene Legeme til det andet igjennem det mellemliggende Luftlag eller et andet ikke ledende Legeme. Hvor stor Afstanden kan være, afhænger af de elektriske Legemers Beskaffenhed. Den elektriske Gnists Virkninger leder Opmærksom- heden hen paa Lynilden, der jo heller ikke er andet end en elektrisk Gnist af umaadelig Størrelse. Medens Elektriciteten paa gode Ledere aldrig trænger ind i Legemets Indre, men holder sig paa Overfladen, er det modsatte Tilfældet ved de slette Ledere, hvor Elektri- citeten netop søger at' trænge ind i det Indre eller ud- brede sig over hele Massen. Naar en Leder ender i en Spids, samler saa at sige al Elektriciteten sig i Spidsen. Bringer man en god Leder hen i Nærheden af et elektri- seret Legeme, bliver den ladet med Elektricitet; dette kaldes elektrisk Fordeling. 3. Galvanisme. Galvani arne er Navnet paa den Elektricitet, der frem- bringes ved kemisk Virkning eller ved | Berøring mellem to forskjellige Metaller eller Kul og Metal, hvorfor den ogsaa kaldes Berøringselektricitet. Navnet Galvanisme hidrører fra en italiensk Læge ved Navn Galvani, der i Slutningen af forrige Aar- hunclrede anstillede nogle Forsøg, hvorved Tanken hen- lededes paa Muligheden af at frembringe Elektricitet ved Hjælp af Metaller og en fugtig Leder. Det var dog især en Landsmand til Galvani, Fysikeren Volta i Pavia, der gjorde sig berømt ved sine Undersøgelser paa dette Om- raade; derfor anvendes Benævnelsen Voltaisme ogsaa hyppig. Volta konstruerede det første galvaniske Element,