Vejleder i Praktisk Telegrafi

11 da de to staa længst fra hinanden. Zink anvendes i de allerfleste galvaniske Elementer som det positive Metal, medens Kul eller Kobber i Almindelighed er det negative. Den galvaniske Strøm, med hvilket Ord man betegner den Elektricitet, der fremkaldes ved Anvendelsen af to metalliske Ledere og en fugtig Leder, er ledsaget af kemiske Virkninger, der bestaa i, at Vædskerne, der be- nyttes som Forbindelse mellem de to Metaller, adskilles i deres Bestanddele, thi uden kemisk Virkning finder ingen Strømudvikling Sted. Ligesom der ved Gnidningen udvikles begge Slags Elektriciteter, saaledes gjælder det samme ved Udviklingen af Berøringselektriciteten. Den elektriske Strøm opfatter man nemlig som. en Bevægelse af de to Elektriciteter i modsatte Retninger, efter at de ved Berøring — Strøm- mens Slutning — ere bievne adskilte. Gaar der saaledes positiv Elektricitet i den ene Retning, bevæger den ne- gative sig i den anden Retning, idet de søge at forene sig med og derved neutralisere eller ophæve hinanden. Naar der imidlertid tales om den galvaniske Strøms Ret- ning, plejer man dog for Kortheds Skyld kun at angive den positive. Efter hvad der ovenfor er anført om Strømmens Retning i et galvanisk Element, gaar altsaa Strømmen atter fra Zink, hvortil den kom tilbage efter at have passeret Ledningstraaden, igjennem Vædsken til Kobber, Kullet eller det negative Metal. Den positive Pol i et Element eller Batteri er ved det Metal, hvor den positive Strøm gaar ud i Lednings- traaden, den negative Pol ved det Metal, hvortil Strømmen vender tilbage efter at have passeret Ledningstraaden. Derimod er det positive Metal det, hvorfra Strømmen træder ud i Vædsken og det negative Metal altsaa det, der opsamler Elektriciteten. Undertiden benævnes det po- sitive Metal derfor ogsaa det fremtvingende, medens det negative kaldes det opsamlende Metal. Betragte vi foranstaaende Figur, hvor Zink er mærket med Z og Kobber med K, bliver altsaa den positive Pol