Vejleder i Praktisk Telegrafi

Forfatter: C.V. Hansen

År: 1888

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 621.394 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000129

MED 107 AFBILDNINGER

FREDERICIA. I KOMMISION HOS E. S. JESSEN.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
27 Modstand danne store med stor Overflade og ringe Mod- stand, men Elementerne maa i saa Tilfælde være ens i Styrke og Ledeevne, thi de stærkere ville ellers have Til- bøjelighed til at sende Strøm gjennem de svage, da man maa betragte Batteriet ikke alene som Frembringer af, men ogsaa som Leder for Strømmen. For at kunne maale, sammenligne eller udtrykke den Modstand, som Strømmen møder paa sin Vej saavel i Batteriet som i den ydre Leder, behøve vi et Maal, som man kalder Enhed. I de forskjellige Lande har man an- vendt forskjellige Enheder; nu bruges overalt ogsaa lier i Landet Ohms eller Siemens Enhed. Disse to Enheder ere omtrent lige store, idet 1000 Siemens Enheder er lig med 956 Ohms. 7. Nogle af de vigtigste Hovedsætninger i Elektricitetslæren. 1. Der gives to Slags Elektriciteter, positiv og negativ. 2. Ensartede Elektriciteter frastøde og uensartede Elek- triciteter tiltrække hinanden. 3. Ved Legemernes Ledningsevne forstaas deres Evne til at forplante Elektriciteten igjennem sig. Mange Le- gemer lede Elektriciteten hurtig og let igjennem sig, medens andre kun forplante den langsomt eller næ- sten slet ikke. De førstnævnte Legemer kaldes gode Ledere, de sidstnævnte slette Ledere. At isolere vil sige det samme som at omgive en god Leder med slette Ledere, hvorved Elektriciteten tvinges til at følge den gode Leder i hele sin Længde. 4. Sættes to Elektricitetsmængder af modsat Art i le- dende Forbindelse med hinanden, saa forene eller ud- jævne de sig med hinanden. Er Mængden ikke lige stor, saa bliver der tilintetgjort saa meget af Over- skuddet, som den mindre Del behøver for at neu- traliseres eller udjævnes.