Vejleder i Praktisk Telegrafi

39 Traaden ikke kan falde ud. Jernarmen b skrues ind i Pælen. For ikke at genere Færdselen og til Beskyttelse for selve Linien maa den nederste Traad helst anbringes i en Højde af mindst 11 Fod fra Jorden, ved Vejovergange bør den være mindst 16 Fod og ved Jernbaneovergange mindst 16 å 20 Fod over Sporet. Hvor Ledningen passerer Vandløb anbringes en Pæl paa hver Bred og i en saadan Højde, at Sejladsen ikke hindres. Over større Vandveje benyttes et Kabel, der nedsænkes i Vandets Dybde. Omtrent hver 9de Pæl benyttes som Spændepæl, det vil sige, at Traaden her gjøres fast i en saakaldet Spændeindretning, medens den kun lægges løst op i de andre Isolatorer. Paa Kurver maa de særlige Forhold afgjøre hvormange og hvilke Pæle, der skulle være Spændepæle. Istedetfor at benytte Spændeindretninger kan man ogsaa gjøre Traaden fast til hver Isolator ved Hjælp af Beviklingstraad Nr. 16. Til Afstivning af Ledningen tjener enten en Bardun, der laves af to- eller treslaaet Ledningstraad eller en Stiver, der sættes op mod Pælen. Som Hjælpebardun under Led- ningens Bygning benyttes ved Spændepælene, indtil den næste Spænding er udført, en enkelt Ledningstraad. Traadens Spænding maa foretages meget omhyggelig, idet man maa tage Hensyn til den Omstændighed, at Jerntraaden alt efter Temperaturen snart sammentrækker, snart udvider sig. I Frostvejr er en for stærkt spændt Ledning meget udsat for at springe, navnlig naar den be- lastes med Rim eller Isslag. For ringe Spænding vil der- imod i mildt Vejr give for stor Sænkning. Ved Lodning af Traaden maa der ogsaa anvendes stor Omhu og Paapassenhed, dels fordi Ledningens Mod- stand derved ellers forøges i høj Grad, dels fordi dens Styrke kan aftage. Den almindeligste og sikreste Maade at foretage en Lodning paa, er at benytte den saa- kaldte Britannia Lodning, hvoraf omstaaende Figur giver en Fremstilling. Forbindelsen sker paa den Maade, at Enderne af de to Traade bøjes lidt op og lægges Side om Side med t