Vejleder i Praktisk Telegrafi

44 Metal, tør Jord eller Sten, frossen Sne eller Is, vil Fejlen frembyde større eller mindre Modstand, og der siges da at være delvis Jordforbindelse. Jo større den Modstand er, som Fejlen frembyder, desto mere Strøm vil der naa til den modtagende Station og omvendt. 12. Atmosfærisk Elektricitet og Lynaflederen. I Luften og i Skyerne er der altid fri Elektricitet til- stede, som ved Induktion virker paa Jorden og Telegraf- traadene. De Strømme denne Elektricitet i Reglen er istand til at frembringe i Traadene ere som oftest for svage til at kunne paavirke vore almindelige Apparater eller ialfald for svage til at beskadige dem; de kunne nok undertiden faa Magnetnaalen til at svinge og forstyrre eller ødelægge Skriften paa Apparater af større Følsomhed end vore Skriveapparater, men de kunne ikke brænde Traadene over. Først naar der, som man siger, er Torden i Luften, kan den atmosfæriske Elektricitet blive farlig for Apparaterne, thi naar Lynet slaar ned ude paa Linien, følger det i Almindelighed Traaden ind paa Stationen, hvor de stærke Strømme vilde ødelægge de fine Traade paa Apparaterne og derved gjøre dem ubrugelige, hvis man ikke havde et Apparat, der altid staar parat til at bortlede den stærke Lynildselektricitet fra Apparaterne ved at byde den en kortere Vej til Jorden, forinden den passerer Apparaternes fine Traade. Dette Apparat, der er saaledes konstrueret, at det stadig lader de af os afsendte eller modtagne galvaniske Strømme passere, men sender de stærke Lynildsstrømme i Jorden, kaldes en Lynafleder og er ind- rettet paa forskjellig Maade. Den ved Statstelegrafen an- vendte Lynafleder er konstrueret af Siemens & Halske i Berlin, efter hvem den har Navn, og bestaar af en tyk Jernplade, der staar i god ledende Forbindelse med Jorden (Jordpladen) gjennem en tyk Kobbertraad. Ovenpaa denne Jernplade findes en anden mindre Plade, der er isoleret