Vejleder i Praktisk Telegrafi

46 paa sig. I Reglen ere Lynaflederne konstruerede saaledes, at der paa hver Underligger findes 2 eller 4 Overliggere, altsaa indrettet til 2 eller 4 Ledninger. Under Tordenvejr stilles Ledningerne til Jord, d. v. s. de forbindes direkte med Jord. Dette kan ske ved at benytte en Skinne i den saakaldte Linievexler, som er ført direkte til Jordpladen, og hvor Propperne til hver Ledning stilles. Derved vil Strømmen fra den øverste Plade i Lynaflederen gaa til Skinnen og videre til Jord. Hvor en saadan „ Jordskinne “ ikke haves, stiller man til Jord i selve Lynaflederen. Dette sker ved at forbinde den øverste og underste Plade metallisk med hinanden. Paa de nyere Lynafledere er der boret et Hul gjennem begge Plader, hvori en Prop stilles under Tordenvejret. Er der ikke et saadant Hul, kan man forbinde Pladerne metallisk ved at lægge en Metalgjenstand imellem dem, f. Ex. en Sax, en Kniv eller lign. Det hænder ikke saa sjældent, at en Lynafleder under Tordenvejr brænder sammen, hvorved forstaas, at en Del af den øverste Plades Metal smelter, løber ned paa den underste og danner derved ledende Forbindelse imellem dem. Saasnart Tordenvejret er forbi, skilles de atter ad ved Hjælp af en Mejsel. Indtil Pladerne atter kunne blive skilte ad, forbindes Traadene ovenover Lynaflederen. Vil man imidlertid alligevel benytte en „sammenbrændt Lyn- afleder" paa sædvanlig Vis, kan dette ogsaa ske, idet man kun for dette Øjemed behøver at fjærne de to Plader fra