Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

96 Derfor har det maattet proklamere og udbrede Frihandelen. Som vi har set, har det ikke gjort det uden Forberedelse. Men den Betingelse, det gennem Aarhundreders Arbejde havde skabt sig: at være den Stærkeste, ejer det ikke mere, og drage sig ud af Vekselspillet med de andre paa sin cvropæiske Basis alene kan det ikke mere, fordi den ikke kan føde det. Ikke Halvdelen — 46,7 % — af Englands Landbrugsjord anvendes til Avling, og Hovedernæringskornet, Hvede, dyrke*; kun paa 5,4 % af Landbrugsjorden1). Det har da kun en Vej tilbage: at skaffe sig en ny og fuldkommen Ernæringsbasis i den Del al Riget, der ligger udenfor Europa, og hvorfra det i Overflod kan faa baade sine Levneds- midler og sine Raaprodukter; men atter her støder vi paa Svag- heder i det uhyre Rige og denne Gang paa saadanne, der beror paa selve Organismen, Rigets geografiske, kulturelle og reli- giøse Forhold. c. GEOPOLITISKE OG NATIONALE FORHOLD. Allerede Side 60 o. f. er der gjort opmærksom paa det bri- tiske Verdensriges geopolitiske Konstruktion. To circumma- rine Vælder, et i Vest omkring Atlanterhavet, et i Øst omkring det indiske Ocean. Det mindre i Vest dog altid en Femtedel større end Europa. Med en betydelig mindre Befolkningstæt- hed, men med vidtstrakte Reservearealer til Kolonisation. Det større i Øst mere end dobbelt saa stort som Europa og med en Befolkning paa ca. 360 Millioner mod Europas ca. 450 Millio- ner. Men Sammenstillingen er egentlig ikke rigtig. Thi baade geopolitisk, kulturelt og økonomisk or Rusland mere en asiatisk Magt end en evropæisk. Dets vestlige Grænse er til en vis Grad evropæiseret, men ikke i samme Grad, endnu mindre med samme Betydning for den bagved liggende Landmasse, som f. Eks. den østlige Rand af Amerikas forenede Stater. Ruslands Reserveland, Udviklingslinie og Politik ligger imod Øst. Vil man indvende, at Uralkæden dog er et kraftigt Skel mellem det 1) Hermann Levy: Entstehung und Rückgang des landwirtschaftlichen Groszbetriebes in England. Berlin 1904. S. 246. 1 abel II.