Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

122 ligger udenfor det oprindelige, uden at dette paa nogen Maade opgives, kan vi blandt mange andre Steder anføre: »Det er heller ikke den matematiske lige Linie, der har ført Kompagniet saa vidt frem mod Maalet, og der har ofte været ret trange Omveje at vandre; nien-------------Udholden- hed har ofte vundet tilsyneladende tabte Slag.------Her gælder det gamle Ord, at alle Veje fører til Rom. Dette passer paa det østasiatiske Kompagni, som paa saa mange andre Forhold« *). Disse Bemærkninger gøres, fordi noget af det, der har slaaet mig ved Læsningen af Etatsraad Andersens »Tilbage- blik« er den mærkelige Kontinuitet, der karakteriserer ham midt i alle Omskiftelserne. Det er en saa sjælden Egenskab i vort letlevende Folk og en saa nødvendig Egenskab for den, der skal udrette noget i Livet, at jeg nødig vilde, den skulde undgaa Læserens Opmærksomhed paa Vandringen gennem de Zigzagforbindelser, der fører Andersen fra Stilling til Stilling foran det centrale Maal, han har sat sig. Det første Afsnit i Andersens Livsbane er en Forberedel- sens, d. V. s. Dygtiggørelsens Fase. Den afsluttes ved Land- stigningen efter Evroparejsen, hvor han har gjort sin første store Forretning. Utvivlsomt har han derefter ment at kunne gaa lige løs paa det foreløbige Maal: Skovkoncessionen m. v., og Løftestangen for dette skal være Forbindelsen med Kro- matah, paa Basis af dennes Interesse i Grundstykket. Denne logiske Fortsættelse strander, fordi Kromatah ikke i Øjeblik- ket kan financiere Planen, og vi glider derfor ind i et nyt Mel- lemafsnit, der helliges Planer, som paa en snævrere Basis fø- rer til Grundstykkets Udnytning, og dermed frem til den, der indtil videre har maattet udsættes. I 1884 er altsaa Firmaet Andersen & Co. stiftet, og nogen Tid efter lykkes det Chefen at rejse 40,000 $ hos Handelshuset Borneo Company i London, og nu begynder man for Alvor at *) H. N. Andersen: Side 55 f.