Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

127 vækkende i Løbet af sin Levetid vilde kunne tænke paa at sam- menbringe. Saaledes afsluttedes Andersen & Co., og saaledes opstod Det østasiatiske Kompagni. Men inden vi nu fører Udviklin- gen videre med dette, vil vi belyse det gamle Firma ved nogle Tal, der giver en Forestilling om, hvad det har kunnet præ- stere rent fmancielt set Hvor Forfatteren af »Tilbageblik« fremdrager disse Tal, har han ved Siden af det naturlige Motiv at bidrage til en Vur- dering af Firmaet Andersen & Co. ved at give en Forestilling om, hvad dette Firma havde kunnet indtjene i sin korte Leve- tid, tillige det at vise, fra hvilken ringe Begyndelse et Verdens- foretagende kan arbejde sig frem endogsaa i meget kort Tid, naar de nødvendige Betingelser er tilstede, og desuden betoner han, hvorledes den personlige Tillid, Mænds Evner og Handle- maade, vækker, virker som en Magnet paa Kapitalen. Alt dette er jo rigtigt og kan vise sig at være det ogsaa under For- hold, der forlængst har lagt sig tilrette, men selvfølgelig gælder det ganske særligt under Forhold, hvor slumrende produktive Kræfter lige er vækkede og venter paa at blive tagne i Brug. Disse Erfaringer har Bud mange Steder hen i vort Folk, men i Øjeblikket næppe nogetsteds mere indtrængende end til vor Godsejerstand, hvilket der maaske vil blive Lejlighed til at gaa nærmere ind paa andetsteds i dette Arbejde. Som det vil erindres, stiftedes Firmaet Andersen & Co. d. 1. September 1884 paa det gamle »Oriental Hotel« med de der- til hørende Virksomheder, der overtoges for ialt 12,000 meksi- kanske Dollars, som efter den Tids Kurs udgjorde ca. 40,000 Kr. i danske Penge1). Denne Anlægs- og Driftskapital var for *) Den meksikanske Dollar var dengang et Slags Møntfod i Bagindien og Kina. Efterhaanden som de evropæiske Lande gik over til Guldmøntfod, hvilket skete eller var sket netop omkring dette Tidspunkt, tabte Mønten i Lande, der legalt eller faktisk har Sølvmøntfod eller endog Papir, i Værdi. Dette medførte de største Kalamiteter, idet alle Værdier forskødes i Over- ensstemmelse med den Agio, Sølvmønten maatte betale i Forhold til Guld. Dette Forhold er vanskeligt at forstaa for ikke Fagmænd, men Re- sultatet var f. Eks., at da Andersen & Co. overdrog sine Værdier til »Det