Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
142 er muligt. Deres Avancer tilfalder altsaa dem selv og føres kun tilbage til Kompagniet i del Forhold, hvori dette er direkte økonomisk interesseret i dem. Men foruden denne direkte Pengeinteresse er de jo netop kaldte til Live for at støtte Kom- pagniet som Handels- og Skibsfartselskab. De indtager en frem- ragende Plads mellem Selskabets »Vekselvirkningsfaktorer«, og det kunde jo tænkes, at Kompagniet som saadant drev Rov- drift paa dem. Dette vilde jo imidlertid staa i stærk Strid med Kompagniets foran drøftede Arbejdsmetode. Tværtimod er Grundreglen, der gaas ud fra overfor Forretninger, i hvilke paa et eller andet Trin et eller flere Døtreselskaber deltage, den, at Samabejdet skal være frugtbringende for alle Deltagere, dersom Formaalet skal anses for fyldeslgjort. »Selvfølgelig«, skriver Forfatteren, »er det ofte vanskeligt at bringe alle disse forgre- nede Virksomheder ind under samme Synsvinkel; men som Aarene gaar, og det paa Grundlag af Erfaringerne gaar ind i Bevidstheden, at Særinteresserne er identiske med Fællesinter- esserne, lettes Forstaaelsen.« Hvad nu de Virksomheder angaar, der i snævrere Forstand er Kompagniets egne, saa nyder ogsaa de en vis Selvstændighed, hvor Bindemidlet ikke saa meget er Instruktioner og Regle- menter eller Overvaagelse af Overordnede som det, at ogsaa de fyldes med den Vekselvirkningens Aand, der er den bærende Idé i hele det store og sammensatte Foretagende. Man kan godt sige, at Aanden i »Det Østasiatiske Kompagni«, saa- ledes som dets Leder ønsker i Stort og Smaat at fylde Foreta- gendet med den, er Typen paa det ene af de store Organisa- tions- og Administrationsprinciper, Udviklingsprinciper, oin hvilke Verdenskampen nu udkæmpes akkurat lige saa meget som om politiske og økonomiske Modsætninger. Paa den ene Side Militarismens Princip, der vil en Udvikling, maaske ogsaa mod de højeste etiske Maal, gennem Tvang ude fra til Under- trykkelse af Menneskenes daarlige Drifter; paa den anden Side et System, som skal oparbejde Diciplinen inde fra Mennesket selv gennem Opdragelse i videre Forstand og Udvikling af Tor- staaelsen af Vekselvirkningen mellem Individ og Samfund saa- ledes, at Individet selv begrænser sin egoistiske Trang, saavidt