Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

som lige straks springer i Øjnene, og som er erkendte af Enhver. Under nogenlunde tidssvarende Livsforhold er Livet og Arbej- det paa Landet sundere end i Byen; det giver en kraftigere, sun- dere Slægt med enklere Livsvaner, et bedre afbalanceret Nerve- system og en friskere, hverken i enkelte Dele eller som Helhed udslidt Hjerne virksomhed. Under sin godt optrænede fysiske Kraft og stærkt udviklede praktiske Sans bevarer Landbrugeren Folkets intellektuelle Reservefond. Hjernen har i en Land- mandsfamilie, der gennem Slægtled har levet som saadan, til en vis Grad ligget brak. Derfor kan man sige, at Fornyelsen paa saa mange af Samfundslivets Omraader naturligt udgaar fra Landbrugerne, hvad det sidste Slægtleds Rekrutering baade i Videnskab, Kunst, Administration og Erhvervsliv nok som be- kræfter. Men med sit Fornyelsesfond skal man omgaas for- sigtigt, fremfor alt sørge for, at det selv altid fornyes og øges i passende Forhold til den hele Forretnings stigende Omfang. Alt dette er jo gammelt kendt, men vi staar for Tiden med en Forretning af en ganske ejendommelig Art, og mange mener, og vi har jo foran paavist i hvilken Grad f. Eks. for Englands Vedkommende, at Landbruget naturligt har sit Sæde i Lande, der ligger Naturtilstanden nærmere end vort. Vi har ogsaa, under Omtalen af de engelske Forhold, paavist, hvor haardt England maa bøde for denne Fejltagelse, og hvor vanskeligt, maaske umuligt, det er at rette den. Vi maa da søge at begrunde den afgørende Betydning for et Samfunds og en Stats Trivsel, Landbruget og Landbrugerne efter vor Mening har, netop under moderne Forhold, og for at naa hertil maa vi klare os Væsens- forskellen mellem Byerhvervenes og Landbrugets Udvikling. Denne ligger i, at Byerhvervenes tekniske Natur er samlende, Landbrugets spredende. Jo intensivere der arbejdes i Haandværk, Industri og Handel, desto mere koncentreret maa disse efter deres tekniske Ejen- dommeligheder blive. Ser vi tilbage over hele Rækken af Drifts- former, Industrien f. Eks. har gannemløbet, saa ses det jo klart. Man begynder med Familieproduktionen, hvor Familien og- saa paa Industrifrembringelsernes Omraade selv tilvirker, hvad den har Brug for. Om en Omsætning, selv kun en Byttehandel