Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

189 Og i de vigtige Spørgsniaal om Priser og Udbytte maa Staten have et vist Indseende dels direkte, dels gennem sin Beskatning. Thi den koncentrerede Bedrift er vel egentlig det Objekt, den progressive Beskatning venter paa for at blive virkelig menings- fuld. Progressiv Beskatning af Privalindtægter, naar <le da ikke naa meget højt op, er mere et Udtryk for Misundelse end for Finanskløgt. Men den koncentrerede Bedrift er som skabt for den progressive Beskatning, fordi den anvendt paa den ud- fylder vigtige Samfundsfunktioner ud over den at tilføre Stats- kassen betydelige Indtægter. Ved en rigtig Afvejelse af Pro- gressionen vil man uden at fjerne den Spore, der ligger i Pri- vatinitiativet og dets Løn: Udbyttet, kunne regulere dens Tryk saaledes, at Fristelsen til at øge Udbyttet til dets yders te Grænse bliver svagere, jo større Dividenden bliver. Jo højere Udbyttet kommer op, desto højere ogsaa Skatteprocenten, og ved Divi- dender, der maa anses for urimelige, gaar saa meget i Statens Lomme, at Fristelsen til at stræbe efter dem bliver minimal. — Men alt dette er kun Antydninger og skal ikke være andet end Antydninger, fordi Stedet ikke er her til at angive Skemaet for Industriens Organisation, der er et Spørgsmaal af tilstræk- keligt Omfang for sig selv. Men Stedet er her til at gøre Rede for den Koncentration, der foregaar i Byerhvervene, og til at pege paa Nødvendigheden af at afbalancere den gennem hen- sigtsmæssig Organisation og Fastlæggelse af den koncentrerede Bedrifts Stilling i Forhold til Samfund og Stat. Og Stedet er her til yderligere at minde om, at al saadan Organisation og Lovgivning dog til Syvende og Sidst er Menneskeværk og kan være ormædt fra Fødselen, magtst jaalen, som vi før sagde, ud fra selve det Magtgrundlag, Udviklingen skaber, og hvis Mis- brug de netop skulde hindre — saafremt ikke denne samme Ud- vikling selv sørger for at tilvejebringe den nødvendige Mod- vægt overfor Magtkoncentrationen. Men det gør den netop, og her er det, at Landbruget med fuld Ret, netop i sin Stilling som Landbrug, kan pukke paa at udføre en Samfundsfunktion, som intet Samfund, der har sit Liv kært, vil undlade at støtte, endsige vil lægge Hindringer i Vejen for. At det er saaledes, beror paa, at den Opgave: