Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
195 Stilles Antallet af stedfundne Salg i Forhold til Antallet af Ejendomme, hvorom der her er Tale, saa har den gennem- snitlige Salgsprocent i hele Tidsrummet været 2,6 % aarlig. Foruden de 761 frie Salg har der fundet 16 Tvangssalg Sted, hvorved Statskassen har tabt ialt Kr. 9120, der sammen med et Rentetab i Perioden paa 1876 Kr. udgør et samlet Tab for Statskassen af Kr. 10,996. Vi ser bort fra Statskassens Tab, der jo kun betyder, at man nogle faa Gange har været uheldig i Valget af Personlig- heden, som man har betroet et Husmandsbrug. Stiller man den aarlige Salgsprocent af frie Salg: 2,6 % overfor Salgsprocen- ten for almindelige Huse, der for Perioden 1905—09 i Gennemsnit var 8 % p. A., saa staar jo Statshusene langt bedre. Men denne Sammenstilling siger ikke meget. Man kan ikke sammenstille Salgshyppigheden for gamle Husmandsbrug med disse splin- ternye. Der burde slet intet Ejerskifte være i denne korte Pe- riode, bortset fra rent tilfældige paa Grund af Dødsfald o. 1., og det saa meget mindre, som de 11 Aar spænder over en Periode med stigende Landbrugskonjunktur. Denne almindelige Bag- grund for Statistiken maa ikke glemmes og heller ikke, at der paa en opgaaende Konjunktur følger en nedgaaende. Og mindst maa det glemmes af dem, der mener Husmandsbevægelsen det godt, thi et Nederlag for den i det praktiske Liv vil ikke kunne opvejes af Alverdens Teorier og vil være til maaske ubodelig Skade ikke blot for Husmandsklassen selv, men for Samfund og Stat. Det er disse Overvejelser, dier maa faa En til at stille sig det næste Spørgsmaal, det mere almindelige, om der over- hovedet til en given Tid ingen Grænse er for det Maal af selv- stændige Husmandsbrug, et Lands Jord kan. udstykkes i og i bekræftende Fald, hvorledes denne Grænse kan bestemmes. For at faa Svar paa dette Spørgsmaal maa vi atter vende os til det praktiske Liv, saaledes som det former sig dér, hvor Ud- stykningen er dreven saa vidt, som vore Husmandspolitikere gerne vilde have den her, og spørge om, hvorvidt Forholdene dér ligger anderledes eller ligesom her, saavidt de kan faa Be- tydning for Spørgsmaalet. 13*