Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

207 stilling, der endelig en Gang beror paa et Naturforhold, som Maskinen hverken kan overvinde eller optage i sig, fordi den dog ikke kan blive Menneske. Og hvad andet er det da til sy- vende og sidst end et nyt og lykkeligt Udtryk for en Erfaring, der er saa gammel som Maskinen selv: hvor det gælder en uniform Masseproduktion er — teknisk set — Maskinen Herre, hvor det gælder en individuel Tilpasning — Mennesket. Et lykkeligt Udtryk, sige vi, fordi dets Anvendelse her i Landbru- get værner en stor Mængde Individers økonomiske, sociale og politiske Uafhængighed — ikke kunstigt men i fuld Overens- stemmelse med Udviklingen. Med det foranstaaende skal ingenlunde være sagt, at An- delsbevægelsen ingen Betydning vil faa for Husmandsbruget, det vilde være ganske modsat vor Opfattelse; men det vil for en Del blive en Andelsbevægelse med særlig Tilpasning til denne Driftsform. Ved stigende Antal Husmandsbrug eller ved til- bagegaaende Konjunktur vil denne Driftsform blive henvist til sin naturlige økonomiske Basis, der er Specialiteten. Og jo mere Bevægelsen dermed slaar ind paa den Bane, Naturen har anvist den, desto klarere vil dens Forhold til Befolkningstæt- heden træde frem. Det vil blive tydeligere end, nu, at Hus- mandsbrugets Rentabilitet beror paa, at Udstykningen ikke drives udover den Grænse, hvor Forholdet mellem Smaadriften og Befolkningstætheden er hensigtsmæssigt afpasset. Hvor denne Grænse ligger, er det umuligt at bestemme teoretisk. Kunde man det, var Sagen let nok. Men ulykkeligvis aaben- bares dens Tilværelse først, i det praktiske Liv gennem Bru- genes Fallit, d. v. s., naar det er for sent. For vort Vedkom- mende tror vi ikke, at denne Grænse for Tiden er naaet her i Danmark. Men der er Anledning til at advare ved at minde om dens Eksistens, fordi Massen af Udstykningsenthusiaster tror og lærer, at Udstykning kan finde Sted i det ubegrænsede. Der er endvidere Anledning til at minde om den, fordi man derved kommer til at gøre Rede for den Vekselvirkning, der er mellem de store Erhvervsgrupper: Landbruget paa den ene Side og By- erhvervene paa den anden. De betinger hinanden under deres Vækst, og vi gaa efter vor Mening netop en Tid i Møde, hvor