Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

226 nu »Guldmarkerne« af dreves, og som Minerne udtømtes eller blev besværligere at bearbejde, ændrede Erhvervslivet Fysiog- nomi. Minedriften traadte tilbage for Agerbrug og Frugtavl, og Jorden, der under Guldfeberen var kommen paa Hænderne af kapitalstærke Spekulanter, begæredes nu til Agerbrug og Frugt- avl. Blot i de tre Aar fra 1890 til 1893 steg Høsten af Oranger, Ci- troner og Appelsiner fra 34 Millioner til 81 Millioner Klgr. I 1893 produceredes 75,000 HtL Vin, og Høsten af Æbler, Pæ- rer, Ferskener, Kirsebær, Blommer, Kvæder og Bærfrugt paa Tusinder af Farme udvidedes fra Aar til Aar. Et enkelt County — Sacramento — havde i 1893: 3 Millioner Morbærtræer som Grundlag for Silkeavl, og en japansk Koloni dyrkede The. Under denne Udvikling blomstrede en legitim Handel op, der gjorde San Francisco til Stapelplads for samtlige ameri- kanske Stillehavsstater, og det Moment, det her særlig gælder at fremdrage, belyses maaske bedst ved at anføre et Par Tal af San Franciscos Befolkningsstatistik. I 1847 var Byen en be- tydningsløs Flække med 459 Indvaanere. Aaret efter, da Gul- det opdagedes, talte den 1000 Sjæle, men 4 Aar senere, i 1852, havde den 34,870 Indvaanere, — hvoraf kun 5245 Kvinder. I 1870 havde dien 149,473 Indvaanere, og i 1880 var den en Storstad paa 233,959, der paa Tærskelen af det nye Aarhun- drede var steget til ca. 350,000. Det er med andre Ord en fuldstændig Storstad groet op i Løbet af 50 Aar. Sligt kan vanskelig tænkes at passere i gamle Lande. I næsten 50 Aar (fra 1855 til 1901) er København vokset fra ca. 144,000 til ca. 401,000, Frederiksberg fra ca. 4300 til ca. 76,200, Aarhus fra ca. 8900 til ca. 51,800, Odense fra ca. 12,900 til ca. 40,100, Aalborg fra ca. 9100 til ca. 31,400, og Esbjerg fra ca. 30 Indvaanere i 1860 til 13,355 i 1901. Alle disse Byers Vækst er jo meget betydelig for vore Forhold, men selv vor eneste By med »amerikansk« Udvikling kan jo ikke sammenlignes med San Francisco. Og finder der i gamle Lande et og andet Sted en springvis Øgel se af Folke- mængden Sted, saa er det en lokal Foreteelse, der lader sig forudse og udnytte af Stat eller Samfund, men i Amerika har det af de foran fremførte Grunde været den Lov, som beher-