Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

234 store Bog er Teori og Polemik med Teori, som Lægmanden vil have meget ondt vedi at arbejde sig igennem eller forstaa, og som umuligt vil kunne føre ham til nogen selvstændig Vur- dering, og Fagmanden vil vide, at største Parten af de Teorier, Henry George polemiserer med, forlængst ere afløste af andre Teorier, helt eller delvist, som atter vil blive afløst af andre, Gud ved hvor længe. Men, hvad Lægmanden forstaar, er det halve Hundrede Sider af Bogen, der intet positivt Indhold har, men som er optagne af en skarp Kritik af det Samfund, som d«t er let nok at kritisere, og hvis Brøst paavises med stor Vel- talenhed, og saa Udmalingen af Fremtidstilstande, der med glødende Farver skildre Samfundet, som det vil oprinde, blot man gennemfører Forfatterens Idé. »Hvad jeg foreslaar,« siger Henry George, »som den simple og dog virksomme Vej til at hæve Arbejdslønnen, forøge Ka- pitaludbyttet, udrydde Armoden og Arbejdsløsheden, give de menneskelige Kræfter frit Spillerum, højne Sædelighed og Dan- nelse og føre Civilisationen til endnu ædlere Højder, er — at lade det offentlige ved Beskatning tilegne sig Jordrenten,« *) og videre: — — »at Beskatning ophæves med Undtagelse af Skat paa Jordværdier«.* 2) Det er store Ord, men de henføre jo rigtignok Henry George’s Lære til en Kategori af socialøko- nomiske Recepter, som plejer at kunne samle en Skare »Tro- ende« om sig. Og netop Bogens skarpe Kritik og dens løfterige Fremtidsforespejlinger er som Uddrag af Hovedværket udgivet i et Særtryk paa et halvt Hundrede Sider, som er oversat paa flere Sprog og vistnok udbredt i Hundredetusinder af Eksempla- rer. Paa dem er det, at der dannes en Menighed af alle de mange, som ønsker at komme i Besiddelse af Jord. At Forf. hører til dem, der i en talrig Landbrugsstand og i en Ejendoms- fordeling, der ved stigende Intencitet i Kulturen, stykker ud saa langt, som det er økonomisk muligt, kan man ikke være i Tvivl om efter Læsningen af det foregaaende, men heller ikke om, at vi mene, der findes en Grænse for Udstykningen, som til en- x) Henry George: a. S. Side 206. 2) Henry George: a. S. Side 207.