Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

240 Kulturkreds. Den strækker sig vandret frem østfra, og hvis den naar vor, kommer den til at lægge sig mod den som Seglen mod Straaet. Denne Udvikling har vi selv fremkaldt, først ved at give Østens Foregangsfolk det eneste, hvori vi var det overlegent, — vor Teknik. Derefter ved at indblande det i vor Politik og vor Strategi. Kan vi overhovedet endnu værge os, saa skyldes det kun, at Japan endnu ikke har faaet Tid til at samle en Kapitalkraft, der staar i Forhold til dets økonomi- ske og politiske Higen. Men japansk Intelligens i Forbindelse med asiatisk Nøjsomhed og Flid samler under moderne For- hold meget hurtigt Kapital. Under alle Omstændigheder vil Faren, som før Krigen kun skimtedes af ganske enkelte, efter den være indlysende for alle, og dermed er det givet, at Løs- ningen af det socialpolitiske, specifike evropæisk-amerikanske Problem ikke længere kan foregaa paa national Basis alene. Det er blandet op med et uden-evropæisk Problem, et Problem først og fremmest af økonomisk Art. Vi maa økonomisk værge os mod Østen. Det maa ikke England alene og ikke Tyskland eller Amerika alene, det maa alle, der har Sammenhæng med evropæisk kultur. Denne Faktor er det, som efter Krigen bli- ver bestemmende. Den er en konstant Faktor af alt over- skyggende Betydning, uanset hvem der sejrer eller hvem der falder, uanset hvor klogt eller dumt Diplomaterne ordne For- holdene, naar de igen faa Ordet. Om nu denne Ordning vil blive hidført medi Tysklands haarde eller med Englands bløde Haand, skal vi her saa lidt drøfte som noget andet Sted i dette Arbejde, fordi det er Spørgsmaalet om, hvem der sejrer, o: et militært-politisk og ikke et økonomisk Spørgsmaal. Derimod kan der siges noget om Ordningens Natur og Forudsætning, hvilkel ogsaa er til- strækkeligt for os til at naa el Skridt videre i Erkendelse med Hensyn til Ordningen af vore egne Sager. Forudsætningen for den ny Ordning maa blive, at den ev- ropæiske Ligevægts Gudebillede endelig en Gang fjernes fra Diplomatiets Højalter. Man kan anbringe det paa Pulterkam- meret, hvad vi vilde foretrække, eller i den politiske Histories Musæum, hvis man synes bedre om det, men væk maa det en