Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE
Forfatter: ARVID CLAËSSON
År: 1914
Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 128
UDK: 546 432
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
en lige saa stor Indflydelse som Solens ultraviolette
Straaler paa Dannelsen af frie Joner i Atmosfæren
og derfor Indflydelse paa Sundhedstilstanden. Fra
November til Maj megen Fugtighed, Jordens Porer
tilstoppede, ingen eller kun ubetydelig Emanation i
Atmosfæren og derfor ingen fri -4-Joner. I Maane-
derne Juni til Oktober tør Varme, aabne Jordporer,
større Emanationsindhold i Luften og derfor flere
frie Joner.
Selv om man maa indrømme, at man endnu for
en stor Del bevæger sig paa Theoriernes gyngende
Grund ,kan det dog ikke nægtes, at Studiet af Radio-
aktiviteten og lonisationsfænomerne saml Emana-
tionsmaalingerne har bragt saa mange ny Synspunkter
frem og vist saa mange Overensstemmelser mellem
de to Faktorer: fri Emanation og Sundhedstilstand,
at man er nødt til at regne med Luftens Emanation
som noget, der har Betydning for Sundhedsforhol-
dene og for de enkelte Menneskers Velbefindende
og særlig for nerve- og gitgsvage Patienters Fornem-
melser.
Radioaktive Maalinger.
Vi har flere Gange omtalt, at man kan maale
Radioaktivitetsgrader og Emanationsmængde. Vi
skal i det følgende se, hvorledes disse Maalinger gaar
for sig.
En Maaling i Vægt eller Rumfang er umulig, da
de Mængder, vi har med at gøre, er saa overordentlig
smaa. Man er derfor gaaet en anden Vej, idet man
benytter den Tid, et radioaktivt Stof bruger om at
aflade et Elektroskop, som Maal 'for dels (Styrke. Jo
hurtigere Elektroskopets Blade falder sammen, des
stærkere er Radioaktiviteten. Til at maale Kilders
Aktivitet har man konstrueret det saakaldte Fontak-
toskop, der oversat betyder Kildemaaler (Fig. 16).