Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

15 lyse, udsendte lignende Straaler, altsaa upaavirkede af nogen elektrisk Aarsag, kun beroende paa Fluo- rescensen. Den franske Fysiker, Henri Becquerelle, var en af dem, der kastede sig med størst Iver over disse For- søg, og blandt de mange fluorescerende Forbindelser, han havde at vælge mellem, blev han staaende ved nogle Uransalte og da især et Dobbeltsalt »Urankali- umsulphat«. Grundstoffet Uran, som skulde komme til at spille saa stor en Rolle ved de efterfølgende Opdagel- ser, er et Metal, som forekommer ret sparsomt i Na- turen og aldrig i ren Tilstand, men i Forbindelse med andre Grundstoffer som Ilter og Salte. 1 størst Mængde findes det i Bjærgene i St. Joachimsthal i det nordvestlige Bøhmen, hvor det forekommer i en Ertz, Begblenden (Tyskernes Pechblände). Denne Ertz brydes i Bjærgværker for at udvinde Uranen, af hvis kemiske Forbindelser enkelte er meget an- vendte i Farveindustrien, særlig ved Glasfarvningen, idet de, uden at paavirkes af den høje Temperatur, hvorunder Glassmeltningen gaar for sig, meddeler Glasmassen et smukt grønligt fluorescerende Skær. Urankaliumsulfatet foretrak Becquerelle blandt andet ogsaa af den Grund, at det i lang Tid kan ud- sættes for Luftens Paavirkning uden at undergaa nogen Forandring. Becquerelle gik nu ud fra, at hvis de fluoresce- rende Stoffer udsender Straaler af samme Art som Røntgenstraalerne, maatte de kunne paavises ved deres Indvirkning paa den fotografiske Plade, lige- som de maatte kunne trænge ind til en Plade, der er indesluttet i en Kassette. Han lod sig derfor lave en Kassette bestaaende af kun 2 mm tykke Aluminiumplader og anbragte