Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

17 Skuffe, hvor intet Sollys kunde trænge ind, hvorfor Saltet derfor heller ikke i den Tid havde fluoresceret. Det stod jo straks B. klart, at han havde opdaget et nyt Fænomen; og han foretog derfor, for at være sikker i sin Sag, flere Forsøg under lignende For- hold, idet han anvendte forskellige Uransalte og og- saa selve Metallet Uran. Det viste sig da, at der altid kom Aftryk paa Fotografipladen, uden at Sal- tene havde fluoresceret, og at Aftrykket blev stær- kere, jo mere Uran det indeholdt, og at det rene Metal Uran gav det stærkeste Aftryk. Hermed var altsaa fastslaaet en ny Kendsgær- ning: Uran leverer i enhver kemisk Forbindelse spon- tant, d. v. s. uden at der er tilført det Energi, en, Røntgenstraalerne lignende, Udstraaling. Disse Straaler kaldtes efter Opdageren for Becquerellestraaler, en Betegnelse, som undertiden bruges endnu for radioaktiv Straaling. Umiddelbart efter denne Opdagelse paaviste B., at Uranstraalerne ogsaa har den Egensab, at de gør Luften elektrisk ledende, hvilket ses af, at et ladet Elektroskop aflades, altsaa mister sin Elektricitet, i Nærheden af et Uransalt eller selve Metallet Uran. Et Elektroskop er en saakaldt »isoleret« elek- trisk Leder, som bestaar af en Glasflaske lukket med en gennemhullet Prop, hvorigennem er stukket en Metalstang, der foroven ender i en Metalplade ellei Kugle og forneden er forbunden med to meget tynde Aluminiumblade. Gøres Metalpladen elektrisk, for- planter Elektriciteten sig ned gennem Stangen til de to Aluminiumblade, som slaar ud fra hinanden, idet de, ladede med ensartet Elektricitet, frastøder hinanden og bliver i denne Stilling, saa længe Elek- troskopet er ladet, men falder sammen, naar det af- lades. Dette sidste sker altsaa, naar et uranholdigt 2