Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

21 tragtede Stof maatle altsaa væræe i dette Barium- klorid, hvoraf en Ton Laugenriickstände leverer 16 Pund (8 Kilogram). Bariumkloridet blev nu under- kastet det, man i Kemien kalder en brudt Krystalli- sation, idet der først opløstes, hvad der kunde op- løses i rent Vand, Resten i saltsyreholdigt Vand, hvor- efter begge Opløsninger udkrystalliseredes for sig. Ved Elektroskopet viste Krystallerne fra den første Opløsning sig stærkt radioaktive, de sidste ikke. Opgaven var nu altsaa for saa vidt lykkedes, som man var naaet til et stærkt radioaktivt Salt, inde- holdende det eftertragtede Stof sammen med et en- kelt andet. Saltet viste sig at være 2 Millioner Gange saa radioaktivt som Uran* 1). Madame Curie gav Stoffet Navnet Radium, af det latinske Navn Radius, som betyder en Straale; deraf Radium som betegnende et straalende Stof. Først saa sent som 1910 lykkedes det Madame Curie i Forening med Kemikeren A. Débienne at fremstille det rene Grundstof ved Elektrolyse af en Opløsning af Radiumklorid med en Kvægsølv- anode og en Platiniridiumkatode. Herved dannes en Kvægsølvamalgam, som ved Afdestillation af Kvæg- sølvel i en Brintstrøm efterlader Radium som et smukt hvidt Metal. Denne sidste Renfremstilling af Radium har imidlertid mere rent videnskabelig kemisk Interesse end praktisk, da det altid kun er Radiumsalte, som forekommer i Handelen og bruges af Læger og Vi- denskabsmænd til Undersøgelser. Som oftest er det Klor- eller Bromsallte dog ogsaa indeholdende andre Forbindelser, særlig Bly. Men ogsaa svovlsure og kulsure Radiumsalte anvendes. ’) Ved Spektralanalyse af Saltet viste der sig helt ny Linier i Spektret. Det var altsaa et Grundstof, Curie havde fundet.