Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

25 bejdes Betydning tilkendte Nobelkomitéen hende 1911 den kemiske Pris. Aaret 1903 havde hun sam- men med Pierre Curie og Henri Becquerelle faael Nobelprisen for Fysik. Da man nu havde et saa stærkt straalende Slof i Hænde, maatte den første Opgave være at under- søge disse Straaler nærmere. I Forvejen kendte man Lysstraaler og elektriske Straaler (Katode- og Anodestraaler) samt de i 1895 opdagede RøntgensIraaler. Newton, som var den første, der havde søgt at give en Forklaring af, hvad Lys og Varmestraaler var, og hvorledes man kunde tænke sig dem opstaa, opstillede den saakaldte korpuskulære Theori, ifølge hvilken der fra de lysende og varmende Legemer ud- slyngedes Korpuskier, uendelig smaa Partikler, i ret- linede Baner, og at disse Korpuskelstrømme var Straaler (Lys- og Varmestraaler). Denne Theori er senere forladt for disse Straalers Vedkommende, idet de nu almindelig forklares som Svingninger i Æthe- ren, dette besynderlige ustoflige Medium, som Viden- skaben synes at maatte regne med som udfyldende alt Rum, Verdensrummet saavel som Rummet inden- for Molekylernes, Atomernes og Elektronernes Ver- den. Paa samme Maade forklares Røntgenstraalerne som Æthersvingninger. Newtons Theori om Kor- puskelstraaler har dog i den senere Tid faaet ny Gyl- dighed. Saaledes mener man, at Solen i Virkelig- heden foruden Lys og Varmestraaler udsender Kor- puskelstraaler eller Elektronstrømme af samme Art som de tidligere omtalte negative Katodestraaler. Direktør Adam Paulsen ved meteorologisk Institut, som særlig har studeret Nordlysfænomenet, giver den interessante Forklaring, at disse Elektronstrøm-