Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

31 grebet selv undergaaet en væsentlig Forvandling. Vi kan nu ikke længer opfatte Atomet som en elementær ikke delelig Bestanddel af Materien og derfor heller ikke blive staaende ved Atomets absolate Uforander- lighed, og som Følge deraf Grundstoffernes Ufor- anderlighed. Saaledes som Atomlæren fik sin egentlige Ud- formning af den engelske Fysiker og Kemiker John Dalton, der levede og virkede i Begyndelsen af for- rige Aarhundrede, gaar den ud paa, at alt Stof er opbygget af Atomer, der er uendelig smaa Dele, som ikke ved noget kemisk eller mekanisk Middel yder- ligere kan deles. Et Stof, der bestaar af lutter ens- artede Atomer, er et Grundstof. Der skulde altsaa findes lige saa mange forskellige Slags Atomer som Grundstoffer. Den første Omformning fik Atomlæren ved den Antagelse, at alle Grundstoffer kan føres tilbage til et Urstof, og at de Grundstoffer, vi nu kender, kun er et begrænset Antal Grupperinger af Urstoffet. Delle forklares nærmere ved Elektronlæren, som har gjort det helt af med Atomerne som den yderste Grænse for Stoffernes Delelighed. Man antager nemlig nu, at Atomerne igen er sammensatte af Elektroner. Et Atom opfattes saaledes som en hel lille Verden, et Solsystem en miniature for sig, hvor Elektronerne bevæger sig i Baner udenom en større Elektronsam- ling i Midten, adskilte indbyrdes ved Ætheren. Vi har flere Gange i det foregaaende omtalt Elektronet, idet vi har forklaret Katode- og Straa- ler som Strømme af Elektroner, der saaledes maa kunne tænkes eksisterende uden for Atomerne. Dette hænger sammen med, at Elektronet ikke opfattes som »Materie eller Stof« i disse Ords almindelige Betydning, men som en Energi af elektromagnetisk