Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

34 se den lysende Baggrund af Zinksulfidet, som brin- ges til at fluorescere ved Udstraalingen fra Radium- saltet, og hen over denne Baggrund ser man Skyg- gerne af a Partiklerne fare som en ustandselig Flimren. Naar et Radiumatom af Vægt 226 har udslynget et Heliumatom af Vægt 4, saa kan Resten af Atomet ikke længere være Radium. Et nyt Stof er opstaaet med Atomvægten 222. Dette Stof er Emanationen. Da kun den forholdsvis ringe Mængde, som stam- mer fra Overfladen, diffunderer bort, vil Størstepar- ten af Emanationen foreløbig være blandet med Mo- derstoffet. Opløser man et Radiumsalt, undviger denne bundne Emanation, som saa kan opfanges i større Mængde og gøres til Genstand for nærmere Undersøgelser. Emanation har som omtalt radioaktive Egenska- ber i Modsætning til Helium, der er en inaktiv Luft- art og derfor bestandig. Men den Brøkdel af Ema- nationsatomerne, som i en Tidsenhed eksploderer, er langt større end for Radiums Vedkommende. Emanationen svinder paa knap 4 Dage (3,85 Dage) ned til det halve. Den anden Halvdel er i Løbet af den Tid omdannet til et andet Grundstof. . Denne Omdannelsestid er for alle radioaktive Grundstoffer en konstant Størrelse som kaldes »Halveringskoeffi- cienten« eller Halvværdi. Hvert radioaktivt Grund- stof har sin bestemte karakteristiske Halvværdi. For Emanationens Vedkommende vil der efter knap fire Dages Forløb kun være Halvdelen tilbage; men i denne Tid har Radiumpræparatet produceret ny Emanation, saa man altid vil finde den samme Ema- nationsmængde i Forhold til det samme Radium- præparat. Der er altid Ligevægt. Der forsvinder ikke mere, end der dannes.