Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

Forfatter: ARVID CLAËSSON

År: 1914

Forlag: H. HAGERUP’S FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 128

UDK: 546 432

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
38 fundet af en Englænder, som kaldte det lonium. Det har en Halv værdi af 1000 Aar. For en Fulds tændigheds Skyld maa det nævnes, at der af Uran direkte dannes det ubestandige Uran % og af dette igen lonium. Vi har nu altsaa Kæden ubrudt: Uran, Uran /, lonium, Radium, Emanation, Radium A, B, C, D (Radiumbly) og F (Polonium). Polonium er det sidste radioaktive Grundstof af Uranrækken. Ved dets Omdannelse rriaa der som Rest blive et inaktivt Slutprodukt, som man har Grund til at formode er Bly. Det stemmer nemlig saa nogenlunde med Blys Atomvægt 206, som er, hvad der bliver tilbage, naar alle Mellemstoffernes Heliumatomer er trukne fra. Men dernæst indehol- der alle Uranmineralier Bly. Det direkte Bevis vil kunne føres i en overskuelig Fremtid, da, som vi har omtalt, Madame Curie i den senere Tid har fremstil- let store Mængder Polonium. Med Hensyn til Uran fremstiller sig det samme Spørgsmaal som for Radium, om det har eksisteret paa Jorden fra Tidernes Morgen i større Mængder, eller om det igen stammer fra et andet Grundstof. Overfor dette Spørgsmaal bliver man i Virkeligheden Svar skyldig. Men da man har udregnet dets Halv- værdi til 5 Milliarder Aar, altsaa mer end 5 Gange Jordens formodede Alder, maa det have eksisteret allerede i vort Solsyslems Urtid, da Jorden var en glø- dende Dampmasse. Men efterhaanden omdannes den oprindelige Masse til Bly, saa al alt det Bly, som fin- des paa Jorden + Jordens Uranindhold og Grund- stofferne af Uranrækken svarer til den oprindelige Uranmængde.