Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

 50 og dør efter 2—3 Aars Forløb, altsaa naar deres Rødder har naaet en vis Dybde. Disse Dynger fin- des i Nærheden af Ertzgange, som har leveret den største Mængde Begblende, og som de gamle Grube- brønde staar i Forbindelse med, og hvorfra Radio- aktiviteten ledes hen til en vis Dybde af Dyngerne. Naar Trærødderne naar dette Lag, dør de. Det er ogsaa eksperimentelt paavist, at f. Eks. temmelig fortyndede Opløsninger af et Uransalt kan fremkalde Stilstand i Røddernes Udvikling hos en Del Kim. Bakterier hæmmes i deres Vækst eller dræbes endog, som man længe har vidst, af Sollysets stærkest brydende, saa- kaldte kemiske Straaler, de ultraviolette. Det laa derfor nær at undersøge, om de radioaktive Straaler har en lignende Virkning. For Røntgenstraalernes Vedkommende var det mærkværdig nok ikke lykke- des at paavise nogen synderlig Indvirkning paa Bak- teriernes Vækst og Formering, højst en svag hæm- mende. Derimod foreligger der for de radioaktive Straa- ler overvejende positive Resultater, selv om Virknin- gen maa siges at være forholdsvis langsom. Dette ligger dog sikkert i den ringe Mængde Materiale, man har benyttet, i nogle Forsøg endog kun Brøkdele af et Milligram. Da dette Materiale tillige er saa over- ordentlig kostbart, er det indlysende, at Radium al- drig vil faa nogen Betydning som Desinfektions- middel. Forsøg med Miltbrandsporer har vist, at de end- nu er udviklingsdygtige efter 48 Timers Bestraaling og først dø efter 72 Timers Forløb, naar Radium-