Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

i I i 56 Fosterets Udvikling efter Bestraaling af Æg og Sædcelle. Som en Overgang til Omtalen af de for Radium- behandlingen saa vigtige Forsøg med Straalernes Ind- flydelse paa den dyriske Organisme, vil vi først be- skæftige os med nogle højst interessante Forsøg og Iagttagelser, som Brødrene Hartwig i Berlin har gjort over Radiunistraalernes Indflydelse paa Fosterudvik- lingen, naar Æg og Sædceller er bestraalede med Ra- dium. Det har vist sig, at jo ældre Vævceller er, des mindre modtagelige er de for Bestraaling. Derimod paavirkes unge Celler, Æg, Sæd, Foster og Kimceller stærkt selv af en forholdsvis svag og kortvarig Be- straaling, hvorfor det kunde have sin Interesse at se, hvilken Indflydelse Bestraalingen af Kønscellerne — Ægget og Sædcellen — vilde have paa Befrugt- ningen samt paa Æggets og Fosterets Udvikling og senere Skæbne. Ægcellen er hos alle Skabninger — ogsaa hos Mennesket — en mikroskopisk rundaglig Celle om- givet af et Slimlag. I Modsætning til Sædcellerne er den dog kæmpemæssig, som en Pose med Gryn i For- hold til de enkelte Gryn. Befrugtningen gaar for sig paa den Maade, at de ganske smaa Sædceller, hvis Slimkrop er trukken ud til en lang tynd Traad, ved hvis svingende og kredsende Bevægelser Sædcellen be- væger sig, nærmer sig til Ægcellen og søger at bane si& Vej ind i Slimlaget. Naar en af dem er trængt til- strækkelig langt ind, skyder Ægcellen en lille Slim- arm ud imod den og optager den paa den Maade i sig. I samme Øjeblik er Befrugtningen sket, og Ægget om- giver sig med en Hinde, som holder andre Sædceller ude. Ægget begynder nu at dele sig ved Kløvning først