Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

88 mere for Betimeligheden af ikke at lade Midlet være uforsøgt1). Denne forholdsvis nøgterne Opfattelse af Radi- ums Betydning i Kræfttherapien er af forholdsvis sen Dato. Det er ikke længere siden end i Foraaret 1913, at der paa Gynækologkongressen, i Halle fremkom be- gejstrede Meddelelser om Radiumkurens vidunderlige Virkning paa Kræft i Livmoderen af Gynækologerne Krönig og Döderlein. De mente i mange Tilfælde al kunne fastslaa fuldstændig Helbredelse, som imid- lertid har vist sig ikke at holde Stik, idet der senere kom Recidiv. Men imidlertid bevirkede deres forhastede Meddelelser, at Patienter sirømmede til Radiuminstituter, Hospitaler og Kliniker, hvorved Prisen paa Radium steg yderligere. — Men paa Efter- aarskongressen i Wien kom saa Bagslaget, idet der her gjorde sig en overvejende pessimistisk Stemning gældende. Det vil jo næsten altid være Tilfældet, at efter overdreven Begejstring for en eller anden Ting kommer der en Reaktion, naar de store Løfter og Forhaabninger ikke fuldt ud honoreres. Nu, da Efterdønningerne fra den Storm, der rejste sig paa de to Kongresser, hvor Radiumspørgsmaalet særlig var bragt paa Bane, har tabt sig, gør sig de mere nøgterne Anskuelser gældende, og det viser sig da, at Sandheden her som saa ofte ligger i Midten. De fore- løbig sidste og velovervejede Ord om Radiumbehand- lingen kommer fra Charitéens Radiuminstitut i Ber- lin, hvor Behandlingen anvises den Plads, som den foreløbig vil beholde en Tid, hvor lang er ikke godt at vide. Der arbejdes Jorden over med stor Energi for en Forbedring af Tekniken, saa at Straalerne *) Kræft paa Læben, Tungen og i Strubehoved og Svælg viser sig særlig uimodtagelig for Straalebehandling, selv om man dog ogsaa her har set Helbredelse.