Radium Og De Radioaktive Stoffer
I NATURVIDENSKABERNES OG I LÆGEKUNSTENS TJENESTE

1 k 91 som er tilstrækkelige til at virke selv overfor store Svulster, saa nemt kan anbringes inde i Legemets forskellige Organer, i Livmoder, Blære, Endetarm, Mavesæk, Strubehoved o. s. v., medens Røntgenlam- perne jo kun kan bruges til Bestraaling uden paa Legemet. Ved store Svulster, som skal behandles med Radium, er det almindeligt at gøre et Snit ind i Svulsten og anbringe Metalkapselen med Stoffet inde i Svulstmassen. Maaden at anvende Radium paa er selvfølgelig meget forskellig og retter sig efter de anatomiske For- hold. Ved Behandling af Svulster eller Kræftsaar paa Legemets Overflade benyttes Stempler overtruk- ket med en Fernis, hvori Radiumsaltet er fordelt. Det er jo nemlig aldrig det rene Metal Radium, der anvendes, men et af dets Salte, enten Radiumbromi- det eller Sulfatet. Dette lader sig ligesom andre Salte let pulverisere og kan saa fordeles jævnt i den Fernismasse, hvormed Stemplet er overtrukket. Man benytter ogsaa til udvendig Behandling Radiumlin- ned, som har den Fordel, at det let smyger sig ind i Hulheder og Folder. Ved denne Behandling med Fernisstempler og Linned, præpareret med et Radiumsalt, kommer alle tre Slags Straaler til Anvendelse, selv a-Straalerne. De gør deres gode Nytte ved store udbredte S aar med Betændelse, hvor en Ætsning, omtrent som den der foraarsages af en Helvedesstensstift, er ønskelig. Men hvor saadan en Ætsning helst bør undgaas, især af Hensyn til del sunde Væv, er det nødvendigt at ude- lukke a-Straalerne. Dette kan man ved Hjælp af Metalfiltre, som disse Straaler ikke kan trænge igen- nem. Vil man desuden udelukke /?-Straalerne, maa man gøre Metallet sværere eller bruge flere Lag, idet de saakaldte haarde ^-Straaler let gennemtrænger tynde Metalplader. Til Anbringelse i Legemets Hul-