Menneskets Legeme

hud, haar, negle 151 --- give sine lod nogle Fanger afklæde, Fig. 124. Gennemsnit af Huden (250 G. forst.), der viser Over- hudscellernes forskellige Former fra Slimlaget, som beklæder Pa- pillerne, til Overfladen. p±irkniHgn ,Vissc,Dele af Legemet har dog altid en mørkere end Resten, skønt de sædvanlig er dækkede af Klædedrasten deaMp 7 T " ,UndCr A™ene 8erne brunlig; ellers er sædvfnli« de Dele af Legemet, som ikke udsættes for direkte Indvirkning af Sollyset, langt blegere end Resten. 8 Paa Mennesker, som færdes meget uden Klæder, bliver hele Legemet derfor brunlig farvet. Grækerne, der var vant til hver Das al øve sig nøgne paa Gymnastikpladsen i Solheden, betragtede det derfor som et Tegn paa Mandighed, at deres Legeme havde en xaim brunlig tarve, saaledes som man ogsaa ser paa deres Vase- J1 ddeiR^f d0gne Grækere- Kun Kvinderne bar til Stadighed dæk- aSghed ’ °g hVldt Le§eme Var derf°r Tegn Paa Kvind- Det fortælles derfor, at en græsk Hærfører for at give sino Krigere Foragt for deres persiske Fjender M saa at Soldaterne kunde se deres hvide Legemer, Grækerne foragtede dem da, fordi de var hvide som Kvinder, og gik uden Frygt i Kamp mod Over- magten. Man har tidligere ment, at den mørke Hudfarve, der iagttages paa de Partier af Huden, der udsættes jævnlig for Sollysets Paavirkning, skyldes Var- mestraalerne, men nyere Undersøgelser, der for en stor Del skyldes vor Lands- mand Finsen, har vist, at det er Lys- straalerne, og da navnlig Sollysets ul- traviolette Straaler, som har denne Virkning. Naar man lader Sollyset brydes gennem et Glasprisme, dannes der som bekendt en langagtig Figur, i hvilken alle Regnbuens Farver: rødt, orange, gult, grønt, blaat, violet er ordnede i en Række efter hinanden. Denne langagtige Figur, Solspektret, indeholder imidlertid desuden Lys- straaler, der ikke kan opfattes af vort Øje, da de ikke gør noget Indtryk nerve; det har imidlertid vist sig. paa vor Nethinde og Syns- , , ' . T ' *"**“....." ,iOL 0105 at disse usynlige Straaler har stæike kemiske Virkninger og at de særlig paavirker den fotografiske Hade stærkt; man har kaldt disse Straaler ultraviolette, fordi deres I lads i Spektret er udenfor de violette Straaler. Der er jo i øvrigt ikke noget mærkeligt i, at der findes Straaler i Sollyset, som vort Øje ikke kan opfatte; noget ganske lignende finder jo Sted for Lyd- svingningernes Vedkommende, naar Svingningernes Antal er under 16 ellei’ over 36,000 i Sekundet, opfatter vort Øre dem ikke som Lyd.